”De unge prioriterer klimaet som det højeste”, fortæller radioværten i bilen. Værten refererer så til en professor i samfundsvidenskab, som mener, at den primære årsag til de unges prioritering er, at det er de unge, som kommer til at leve med konsekvenserne af at klimaet forandrer sig.
Det er da en mulighed, men måske kunne de unges prioritering og bekymring også være et udtryk for et uddannelsessystem, hvor en stigende politisk indflydelse på undervisningen har fået lov at sive ned igennem folkeskole, gymnasier og universiteter de sidste årtier.
Basale naturvidenskabelige færdigheder er skubbet i baggrunden til fordel for undervisning i klimarelateret emner. Man vil hellere undervise eleverne om FN’s verdensmål, grøn omstilling og hvor mange køn der er, end give eleverne en objektiv viden om den verden de er den del af uden, at det er filtret ind i politiske eller ideologiske interesser.
De unges viden er begrænset
For nogle år siden, interviewet jeg nogle unge universitetsstuderende for klimarealisme.dk
Jeg var nysgerrig for at hører om baggrunden for deres bekymring omkring klimaet.
På trods af mange års skolegang, var det tydeligt, at disse helt almindelige unge mennesker havde en meget begrænset indsigt i, hvad klimaet egentlig er for en størrelse.
De unge studerende mente, at CO2 er forurening og særdeles skadeligt for livet og planeten. Elementære videnskabelige begreber som fotosyntese eller kulstofbalancen kendte de ikke.
De anede ikke, at de byggesten de var blevet formet af inde i deres mors mave, kom fra atmosfærens CO2, ligesom de aldrig havde hørt om fortidens klima, som eksempelvis den lille istid og romertidens varmeperiode.
Jeg fik efterhånden en fornemmelse af, at den undervisning, de unge havde modtaget gennem deres skolegang, mere handlede om overbevisning end om viden.
Når jeg viste dem temperaturmålinger fra klimaet i fortiden, kunne de godt se, at det nuværende klima ikke var specielt dramatisk, men på trods af det, ønskede den ene ikke at få børn, mens en anden studerende havde takket nej til sin mormors 70-års fødselsdag, da hun havde vovet at inviterer hele familien en tur sydpå – fordi de skulle flyve derned.
Tre unge intelligente mennesker som har gået i skole i over et årti uden at tilegne sig ret meget viden om simple videnskabelige principper, som kunne give dem en smule indsigt i den verden de er en del af.
Påduttes frygt og skam
I stedet bombarderer man de unge med budskabet om, at de skal fravælge kød, tage bussen og ikke flyve med deres forældre på sommerferie. Råd som ikke sigter imod øget sundhed eller velvære, men påstår, at deres valg er helt afgørende for klodens fremtid.
Handler de imod disse budskaber, må de leve med frygten og skammen over at være skyld i menneskets tid på jorden er talte.
Unge får konstant frygten presset ned over hovedet, samtidig med at man som unge gerne vil være med på moden og være interessant blandt vennerne.
Frygten for udstødelse af fællesskabet kan være stærk nok til, at mange unge bare vælger at følge ukritisk med strømmen, og der bliver set skævt til den lærer, som ønsker at give eleverne en mere nuanceret forståelse af CO2 og nogle af dens positive egenskaber.
Giv de unge lov til at tænke selv og nyde livet
Politikere bruger helt unge aktivister som frontfigur til at fodre ungdommen med en forvrænget og unuanceret information om klimaets ændringer og påvirkning af vores hverdag.
I stedet for at tilbyde de unge mennesker et bredt fundament af basal viden og evnen til at tænke selv, er det lykkedes politikere, medier og de grønne organisationer at skabe en hel generation af klimaangste unge, som nu ser klimaet som det altoverskyggende problem.
De får aldrig liv at sænke skuldrene og nyde det liv, som de kun lige er begyndt af smage på. Det giver angst. Det giver mistrivsel.
Næste gang politikerne undrer sig over den store mistrivsel blandt unge mennesker, kunne de med rette stille sig foran spejlet, for de er selv med til at skabe den.
