Torsdag var der jubel hos Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. Partierne havde fået løfte fra regeringen om en lovændring, der skal sikre, at et ”smuthul” i lovgivningen lukkes, så ”tilsnigelse til samleje” bliver straffet på lige fod med voldtægt.
Tilsnigelse til samleje har i forvejen en strafferamme på op til fire års fængsel, hvilket er det halve af strafferammen for voldtægt. Straffelovens § 221 finder anvendelse i situationer, hvor en person ”tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden”.
Undtaget er situationer, hvor en person udgiver sig for at være eksempelvis rig eller kendt. Disse former for svig kan ikke føre til dom efter § 221. Men ellers er der tale om sager, hvor nogen udnytter, at en anden tager fejl af, hvem de er. Som hvis en enægget tvilling udgiver sig for at være sin bror og har sex med sin brors kæreste, som tror, at hun har sex med sin kæreste, ikke med hans bror.
Debatten om § 221 er opstået, efter Vestre Landsret tidligere på måneden stadfæstede en dom fra Retten i Aarhus, hvor en 19-årig mand var blevet idømt seks måneders fængsel for at have tilsneget sig samleje med en kvinde, der forvekslede ham med en af hans venner.
Tilsnigelsen skete i et sommerhus i Odder, hvor den 19-årige befandt sig sammen med tre af sine venner og to jævnaldrende kvinder. Den ene af kvinderne havde sex med en af den dømtes venner i et af sommerhusets værelser, mens han selv var sammen med den anden kvinde i et andet.
Senere foreslog mændene et partnerbytte, hvilket kvinderne afslog. Om natten, mens kvinderne var udenfor, skiftede mændene imidlertid værelse uden at fortælle det til kvinderne. Den 19-årige havde herefter sex med kvinden, som troede, det var hans ven, der lå i sengen. Da hun opdagede, at det ikke var tilfældet, tog hun sit gode tøj og gik og kontaktede derefter politiet.
Sager af den karakter er uhyre sjældne. Ifølge Rigsadvokaten, som DR’s Detektor har været i kontakt med, har § 221 med undtagelse af sommerhussagen ikke været anvendt i årevis. Hverken i 2020, 2019 eller 2018 er der faldet en eneste dom for tilsnigelse til samleje.
Det afspejler sig også i antallet af anmeldelser. Ifølge Danmarks Statistik, som jeg har kontaktet, var der i 2020 bare fem anmeldelser for tilsnigelse til samleje. Siden 2010 har der været under 100, altså i gennemsnit færre end 10 om året.
Det er ikke svært at forstå. Under de allerfleste omstændigheder er det ikke vanskeligt at opdage, hvem man har sex med. Det er snarere vanskeligt ikke at opdage det. Menneskers kroppe er forskellige. Det er deres stemmer, deres dufte og deres bevægelser også. Hertil kommer, at muligheden for tilsnigelse er sjælden. Det er ikke hver dag, de fleste står i en situation, hvor de kan snyde sig til sex ved at lade, som om de er en anden. Selv hvis de ville, hvilket de færreste vil.
Venstrefløjspartierne har altså lukket et ”hul” i lovgivningen, som i praksis er uden betydning. For det første fordi tilsnigelse til samleje i forvejen var strafbart. For det andet fordi forbrydelsen stort set aldrig sker. Den reale værdi af den kommende fordobling af straffen er tæt på nul.
Den slags plejer man på venstrefløjen normalt at kalde ”symbolpolitik” og ”populisme”. På Radikale Venstres hjemmeside kan man eksempelvis læse om ”kagefejring af andre menneskers ulykke”, ”smykkelov”, ”burkalov” og den senere aflyste ”udvisningsø” som eksempler på et fire år langt ”symbolpolitisk maraton” under Lars Løkke Rasmussen i et indlæg, der ligeledes stiller Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape spørgsmålet: ”Vil I bygge et politisk projekt baseret på populismens konstruerede virkeligheder? Og i givet fald, hvor går grænsen?”
For Radikale Venstre selv går grænsen åbenbart der, hvor symbolpolitikken flugter med partiets selvforståelse. Det samme er tilfældet hos Enhedslisten, hvor Pernille Skipper kalder den kommende lovændring for ”en lille men vigtig feministisk sejr til os alle på sådan en grå torsdag”. Når bare den symbolpolitistiske populisme er feministisk, er den god nok, må vi forstå.
Det ses også i venstrefløjspartiernes afvigelse fra deres normale skepsis over for værdien af højere straffe. Da Rosa Lund, som har været Enhedslistens frontperson i kampen for fordoblingen af straffen for tilsnigelse til samleje, udtalte sig til TV 2 forud for valget i 2019, sagde hun: ”Højere straffe kommer ikke til at stoppe voldskriminalitet.” Men her, i forhold til en stort set aldrig forekommende form for voldtægt, er højere straf åbenbart den helt rigtige medicin.
Lovændringens genese er værd at notere sig. Ikke kun i sin egen ret, men fordi den illustrerer en væsentlig og underfortalt historie om et af mænds strukturelle ligestillingsproblemer.
Undfangelsen skete tirsdag, da 14 feministiske organisationer sammen skrev et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Absurd smuthul i lov om voldtægt”. Indlægget blev samme dag delt heftigt på Twitter, hvor mit feed en overgang ikke bestod af meget andet, da jeg grundet min interesse for området følger de fleste af de underskrivende organisationer.
Organisationerne var Lev Uden Vold, LGBT+ Danmark, Danner, Mødrehjælpen, Everyday Sexism Project, Amnesty International, Voldtægtsofres Vilkår, Bryd Tavsheden, LOKK, Kvinderådet, KVINFO, Sex & Samfund, Dansk Kvindesamfund og Dansk Mandesamfund.
Herefter gik det stærkt. Allerede onsdag kunne radikale Samira Nawa meddele, at organisationernes bøn var blevet hørt.
”I går var 14 organisationer ude og bede os politikere om at lukke smuthullet i lovgivning som giver en strafrabat hvis man “tilsniger” sig samleje uden at have #samtykke. I dag er flertallet på plads og vi får en lovændring,” skrev hun på Twitter.
Vejen fra aktivisme til politisk indflydelse kan næsten ikke blive kortere. Fra debatindlægget blev bragt i Politiken tirsdag morgen, til flertallet var samlet, og løftet om lovændringen fra regeringen var en realitet, gik halvandet døgn. Den form for effektivitet ser man normalt kun i Tyskland.
Når det overhovedet kunne lade sig gøre, skyldes det eksistensen af et lag af kønspolitiske interesseorganisationer, som først og fremmest har kvinders interesser for øje. Uden dem var opmærksomheden ikke blevet rettet mod ”smuthullet”. Uden dem var loven ikke blevet lavet om.
Et tilsvarende lag af kønspolitiske interesseorganisationer, som først og fremmest har mænds interesser for øje, findes ikke, og det er et strukturelt ligestillingsproblem for mænd. Når kvinder har problemer, fanges det af de feministiske organisationer, som sender problemet videre op i det politiske system. Sådan er det ikke, når mænd har problemer. Den forbindelse mellem kvinder og politik, de feministiske organisationer udgør, findes ikke i mandlig udgave.
Det er ellers ikke, fordi der ikke findes problemer, som i særlig grad rammer mænd. Onsdagens Kontant på DR omhandlede mænd, der bliver udnyttet på datingsites, hvor mændene tror, de chatter med kvinder, men i virkeligheden chatter med ansatte, der lader, som om de er kvinder.
Mændene bliver snydt for titusindvis af kroner, og fremgangsmåden er efter alt at dømme ulovlig. Alligevel prioriterer politiet ikke de anmeldelser, de får. Derfor kommer svindlen ikke kun til at fortsætte, men til at vokse sig større, lød vurderingen fra en ekspert i programmet.
Hvor er de 14 organisationer med fokus på mænd, der skriver et debatindlæg om det, tager fat i Folketingets lov- og ordenspartier og får dem til at forklare politiet, at bagmændenes kyniske og ulovlige udnyttelse af mænds ensomhed skal stoppes omgående? Ja, de findes desværre ikke.
På Nordjyske kan man indtil fredag aften uden om den almindelige betalingsvæg læse en gruopvækkende historie om vold og seksuelt misbrug på Gravenshoved Kostskole i 80’erne og 90’erne. Det er som at læse en dansk version af den amerikanske thriller Sleepers.
Hovedpersonen i denne artikel – Nordjyske har skrevet flere om overgrebene på skolen – hedder Kim og fortæller, hvordan han blev gennembanket og tvunget til anal- og oralsex af to af lærerne på skolen, fra han var 12-13 år gammel. I et tilfælde skete det i en kælder, efter han var blevet tæsket til blods. Et andet tilfælde fandt sted i en skov, hvor han blev bundet til et træ og efterladt, til mørket faldt på. ”Så kom XX. Han lynede bukserne ned, og så skete det igen,” fortæller Kim.
Også piger blev udsat for vold og seksuelle overgreb på Gravenshoved Kostskole, og sagen er da også blevet omtalt bredere i medierne end hos Nordjyske. Men har den haft det tryk, den ville have haft, hvis Gravenshoved Kostskole havde været en pigeskole? Nej.
Der er mange årsager til, at der stort set ikke findes kønspolitiske interesseorganisationer med mænds interesser for øje. Så mange, at de ikke kan oprulles her, hvor vi alene må nøjes med at fastslå, at det er sådan, det forholder sig, og at det har kønspolitiske konsekvenser.
Samtidig finder der en udveksling mellem de feministiske interesseorganisationer og venstrefløjspartierne sted, som til stadighed øger den kønspolitiske skævhed. Senest har Radikale Venstre ytret ønske om at firedoble støtten til LGBT+ Danmark ved forhandlingerne om finansloven for 2022. Sidste år opnåedes der blandt andet enighed om at give KVINFO et økonomisk ”løft”.
En tilsvarende udveksling mellem mandeorienterede interesseorganisationer og de borgerlige partier finder ikke sted. Dels fordi der stort set ingen mandeorienterede interesseorganisationer er. Dels fordi de borgerlige partier ikke har samme holdning til offentlig støtte som de venstreorienterede. Selv, hvis der fandtes lige så mange kønspolitiske interesseorganisationer med fokus på mænd som med fokus på kvinder, ville den offentlige støtte af den årsag være ulige.
Det er det, der gør problemet strukturelt. Kvindeorganisationernes politiske venner er gladere for at give penge til interesseorganisationer end mandeorganisationernes. Derfor opnår vi næppe nogensinde en situation, hvor uligheden helt forsvinder.
På den længere bane er det noget, de borgerlige partier bør tænke over. Hvis man med sine valg og fravalg er med til at skabe en situation, hvor hele ligestillingsområdet er domineret af feministiske organisationer, som støttes af venstrefløjen og hjælper venstrefløjen med at udvikle ligestillingspolitik, skal man ikke komme og klage over, at det forholder sig sådan. Så kommer ligestillingspolitikken primært til at handle om kvinder, og så bærer de borgerlige partier et medansvar for, at mænds problemer overses. Anderledes kan det ikke være.
Og det er da også sådan, det for nuværende er. Billedligt talt befinder mænds ligestillingsproblemer sig i en gammel jolle uden årer, mens kvinders sejler forbi i en funklende lystyacht, som løbende vedligeholdes og forbedres. Det er derfor, der går halvandet døgn, fra de feministiske organisationer trykker på knappen, til et flertal for en lovændring er samlet i Folketinget. Ligesom det er derfor, Kontant kan lave udsendelsen om ulovlig udnyttelse af mænd på datingsites igen til næste år.
Forhåbentlig bliver det ikke tilfældet i forhold til beretningerne fra Gravenshoved Kostskole. Det svineri, Kim og mere end 30 andre tidligere elever på skolen har været udsat for, bør få politikere, røde som blå, til at reagere.
Kim fortæller, at han i dag passer sit arbejde som chauffør og bruger alle sine kræfter på sine børn og sin kæreste.
”Jeg har vænnet mig til, at jeg ikke snakker med andre mennesker. Jeg gider ikke andre mennesker. Jeg tænker alligevel kun på, hvornår de tager røven på mig. Jeg fortæller ikke det her for at få ynk. Det skal bare ud,” siger han til Nordjyske.
Lad os håbe, det kommer det.
