Præsident Trump er ikke populær uden for USA, men det er alligevel overaskende, at han i de mest gunstige meningsmålinger ikke får mere end 20 pct. opbakning i Europa.

De samme målinger viser også, at præsident Trump har en utroligt ringe opbakning blandt danske vælgere, hvor kun 6 pct. siger, de vil stemme på den siddende præsident, og 80 pct. på Joe Biden. Disse målinger er selvfølgelig ikke præcise, og der er heller ikke nok af dem til at sige andet, end at Donald Trump med stor sandsynlighed ikke er danskernes foretrukne valg, når amerikanerne skal vælge deres næste præsident.

Ser man på den gruppe, der støtter Trump på vores breddegrader, så vover jeg den påstand, at flertallet af disse er at finde blandt danske borgerlige. Jeg har ingen data, der bakker denne påstand op. Det er en hypotese, der udelukkende baserer sig på anekdotisk evidens og min egen formodning om, at Trump af nogle danske borgerlige betragtes som en slags borgerlig. Hvis man mener, at jeg er helt galt afmarcheret i denne hypotese, så er der nok ikke meget vundet ved at læse videre.

Det undrer mig, at danske borgerlige bakker op om Donald Trump. Selv hvis tilvalget af Trump er et fravalg af de modkandidater, som Trump har haft i skikkelse af både Hillary Clinton og Joe Biden, så er det svært at finde gode grunde til at bakke op om Trump som borgerlig.

Der er meget ved Trumps indenrigspolitiske dagsorden, som er fin, hvis man er borgerlig, men der er sandt for dyden også meget, der ikke er. 

Trumps udlændingepolitik ville placere ham længere ude på venstrefløjen end Enhedslisten. Her hjælper det ikke meget, at Biden er marginalt værre. 

Mange af Trumps indenrigspolitiske ønsker ville styrke det føderale USA, hvis de blev realiseret. Det er én til én det samme som at ønske EU styrket på bekostning af det danske folketing. Trump har eksempelvis siden valget i 2016 lovet investeringer i USA's infrastruktur. Han har både støttet en fornuftig republikansk model, der forankrede investeringerne i delstaterne og var båret af private investeringer, men har også så sent som i 2019 støttet en demokratisk infrastrukturplan, der virkelig ville ekspandere den føderale kontrol over USA's delstater. Som en del af den økonomiske indsats mod COVID 19 foreslog Trump i 2020 føderale investeringer i infrastruktur på mere end 2.000 mia. dollars.

Vil de danske borgerlige, der mener, at finansieringen af dansk infrastruktur skal foregå via EU, ikke være venlige at rejse sig?

Uspiselig for danske borgerlige

Set gennem en borgerlig prisme er det også underligt at bakke en præsident op, der ønsker mindre frihandel og flere punktafgifter. Når man har siddet på sidelinjen i 4 år, burde det være tydeligt, at man som borgerlig burde kunne forlange meget mere fornuft af en republikansk præsident end det, vi har fået.

Men nok om indenrigspolitik. Det er dansk sikkerhedspolitik, der gør Trump til et langt værre alternativ end både Hillary Clinton og Joe Biden.

Hvis der er en grundlæggende betragtning, som binder borgerlige sammen – ikke bare i Danmark, men alle steder – så er det, at man skal forsvare sit land. 

Jeg blev ramt af en behersket optimisme på Trumps vegne, da han tidligt gjorde det klart, at han som præsident Obama ville lægge pres på alle de medlemmer af NATO, der ikke brugte aftalte 2 pct. af BNP på deres forsvar. Men da det hurtigt stod klart, at Trump ikke havde NATO's velbefindende som sit mål, men aktivt ønskede at underminere dette allianceforhold, sank hjertet dybt i brystet.

Der findes for Danmark ikke et alternativ til et stærkt NATO. Alle Danmarks sikkerhedspolitiske æg er placeret i det transatlantiske sikkerhedsforbund. Om så Danmark brugte halvdelen af BNP på vores forsvar, ville vi have svært ved at forsvare Rigsfællesskabet. Dansk sikkerhed kræver et loyalt USA. Længere er den ikke.

Enhver præsident, der ønsker at underminere dansk sikkerhed – og her tænker jeg ikke engang på ønsket om at overtage mere end 90 pct. af Rigsfællesskabets territorie – bør være helt uspiselig for danske borgerlige.