Dansk sundhedspolitik har i årtier har ignoreret sundhedssystemets kolossale svigt af mænd. Det er sket ud fra den opfattelse, at mænds problemer er mænds skyld. Hvis mænd vil leve længere, må de gå mere til lægen, har ræsonnementet lydt. Det er mændene, der skal ændre adfærd, ikke systemet.
Opfattelsen har betydet, at sundhedssystemet har behandlet mænd på samme måde, som det behandler kvinder. Hvis en hammer er god nok til et søm, er den også god nok til en skrue, har man tænkt. Med den konsekvens, at mænds sundhed har haltet gevaldigt og fortsat gør det.
En af fortalerne for en anden tilgang er formand for Forum for mænds sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen. I interview og udgivelser argumenterer han for nødvendigheden af, at sundhedspersonalet lærer om forskelle på mænd og kvinder.
Det handler blandt andet om måden, man taler med patienter på. Spørger man en kvinde, hvordan det går, taler hun rask væk i 10 minutter og når hele verden rundt. En mand vil derimod ofte reagere ved at svare, at det ”går fint”. Åbne spørgsmål fungerer godt til kvinder, men ikke til mænd.
I stedet skal mænd mødes med konkrete spørgsmål. Man skal ikke spørge en mand, om han sover godt for tiden. Man skal spørge ham, hvor mange gange han vågnede i nat. Samtidig skal man være tålmodig og bruge pauser. Nogle gange åbner mænd op, hvis de gives mulighed for det.
Det systemiske svigt lader sig aflæse i markante forskelle i levealder. Selv om der kun er syv kilometer fra velhaverkvarteret Hasseris og det socialt belastede kvarter Aalborg Øst, er der 18 års forskel på, hvor længe kvinder fra Hasseris og mænd fra Aalborg Øst lever.
Den store forskel dækker over, at mænd oftere rammes af alvorlige sygdomme og har ringere chancer for at overleve dem. Hvilket blandt andet skyldes, at sundhedssystemet i årtier blindt har formodet, at det, der fungerede for kvinder, også ville fungere for mænd.
Hertil kommer, at sundhedssystemet i al væsentlighed er et kvindeligt rum. Det gælder indretningen og magasinerne i venteværelserne, det gælder sundhedssystemets ansatte, og det gælder de allerede nævnte måder at tale med patienterne på. Det er ikke overraskende, at kvinder føler sig mere velkomne hos lægen og på hospitalerne, end mænd gør. Det ville være mærkeligt andet.
Politisk kan der være bedring på vej. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, fortæller på Facebook om et møde med Forum for mænds sundhed og nævner blandt andet foreningens forslag om et opsøgende helbredstjek som en mulighed.
Det er en god idé, som tager udgangspunkt i, hvordan mænd fungerer. Lidt som med de åbne og lukkede spørgsmål. Mænd kommer gerne, når de inviteres, men inviterer ikke gerne sig selv. En indkaldelse til en årlig helbredsundersøgelse ville mange mænd reagere positivt på.
Hvis den markante ulighed i sundhed skal formindskes, hvilket naturligvis ikke skal ske ved at forringe kvinders, er der brug for lignende nytænkning på tværs af sundhedssystemets institutioner. Mænd og kvinder er forskellige, og der er ingen garanti for, at det, der virker for kvinder, også virker for mænd. Eller at det, der ikke virker for kvinder, ikke virker for mænd. Det gælder i alt fra det forebyggende arbejde til udvalget af mad og drikkevarer på hospitalerne.
Det betyder ikke, at mænd ikke selv har et ansvar for deres sundhed, for selvfølgelig har vi det. Mange af os lever for usundt, og det kan vi ikke klandre sundhedssystemet for. Ansvaret er først og fremmest vores eget. Men vi har ikke brug for at møde en ekstra modstander i form af et sundhedssystem, som ikke forstår, hvem vi er, og hvad vi har brug for.
Københavns Kommune konstaterede i 2014, at mandlige kræftpatienter oftere meldte sig til genoptræning, når den blev varetaget af mandlige fysioterapeuter. Hvorfor vidste kommunen ikke, men den reagerede på opdagelsen og forsøgte at ansætte flere mænd til opgaven. Måske havde mændene det bedre med at være sårbare og svage, når der ikke var en kvinde til stede. Det er den slags, man ikke overvejer, hvis man kun ser på verden fra et kvindeligt perspektiv.
Man må håbe, at også de borgerlige partier får øjnene op for de potentialer, der ligger i et opgør med sundhedssystemets årtier lange svigt af mænd. Metoden er i hvert fald til at få øje på: Nøglen til mænds sundhed er at behandle dem som mænd.
