Redaktøren Skriver:
De skal passe på Danmark. De skal beskytte os mod ydre og indre fjender. De skal passe på demokratiet og så skal de operere inden for lovens rammer. Det er efterretningsvæsenernes opgaver sådan tegnet op med tykke streger.
Det gør FE og PET det meste af tiden. FE nok en del klogere og mere effektivt end PET, der historisk har fumlet en del rundt. Det er opgaver, der bør løses uden offentlig opmærksomhed, og som det tjener os bedst at lade virke i skyggerne.
Men når uerfarne politikere med minister-magt, som har deres mandat på et flertal bestående af fantaster, socialister og kommunister fra Alternativet, Enhedslisten og SF, føler sig kaldede til at sabotere efterretningstjenesternes arbejde, så ender vi i en pinlig suppedas, som den vi står i nu.
Da forsvarsminister Trine Bramsen i august 2020 hjemsendte den daværende chef for FE Lars Findsen var det med en forklaring om, at det var hun nødt til for at sikre sig fortsat politisk opbakning. Det har Lars Findsen selv fortalt.
Sagt med andre ord. Den såkaldte whistleblower og tilsynet brugte tilsyneladende fantasterne, socialisterne og kommunisterne til at lægge pres på minister og regering. Hvorfra skulle truslen om at trække tæppet væk under Trine Bramsen ellers komme fra?
I sig selv uhyrligt og værre endnu, at toppen af centraladministrationen og regeringens ledelse lod hende gøre det.
Presset fra venstrefløjen blev Ikke lagt for at stoppe en læk og sikre, at Forsvarets Efterretningstjeneste kunne arbejde effektivt, så vi andre kunne leve vores liv i tryghed og sikkerhed.
Nej presset blev lagt for at hindre Forsvarets Efterretningstjeneste i at fortsætte et samarbejde med de amerikanske kolleger om at afsløre terrortrusler, russiske cyber-forbrydere og andre trusler mod de fri samfund i Vesten.
Ren sabotage af forsvaret for vores frihed.
Venstrefløjen har en lang tradition med at modarbejde danskernes sikkerhed. De såkaldte fredsbevægelser i 80’erne allierede sig med og var i væsentligt omfang finansieret af Sovjet-diktaturet. Forherligelsen af ’frihedsbevægelser’ i Mellemøsten, som i realiteten var marxistiske terrororganisationer kender vi en del til fra Peter Øvigs bøger om Blekingegadebanden. Og jeg kan huske og har erfaret det, der var værre.
Når man regerer Danmark, skal man altid anvende armslængdeprincippet i forhold til venstrefløjen, hvis det handler om forsvar og sikkerhed. Det skal de ikke have lov at røre ved.
Det forstod Trine Bramsen ikke. Måske også for meget forlangt af netop hende. Men toppen af regeringen og centraladministrationen har ingen undskyldning. Det er dér, sagen kunne være stoppet, før den løb af sporet.
Claus Hjort Frederiksen, som havde viden og indsigt, blev så oprørt over den inkompetence og ligegyldighed, som regeringens top udviste over for danskernes sikkerhed, at han satte sig selv og freden i sit otium på spil. Så blev han også sigtet og anklaget for landsforræderi. Grotesk.
Skaden er sket. Det har været pinligt, skammeligt og skadeligt for Danmark. Det eneste, man kan glæde sig over, er, at Højesteret satte en stopper for tåbelighederne ved at beslutte at åbne dørene. Så fandt regeringstoppen endelig tilbage til fornuften og droppede det hele igen.
Lad det aldrig ske igen.
Venlig hilsen
Lars Kaaber
Chefredaktør, Kontrast
