REDAKTØREN SKRIVER: De intense budskaber fra muslimske indvandrere og deres efterkommere, som har fyldt gaderne i de seneste seks uger, gør det umuligt at ignorere, at det står forfærdeligt til med at assimilere muslimske indvandrere i Danmark.

Men vi bor i Holbergs land og regeres af Holbergs figurer, så fra de ledende politikere hører man kun ’bekymring’, forfærdelse’ og ’afstandtagen’. Ingen løfter om handling. Ingen bud på løsninger.

Politikere fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre var glade for, at debatten om den fatale udlændinge- og flygtningepolitik var forstummet.

Det samfundsforandrende problem, som netop de tre partier har påført deres fædreland, evnede de ikke at løse, så lad os endelig tale om noget andet.

Ekkoet klinger videre
Men ekkoet af ’Jihad’ klinger videre i danskernes ører. Udlændingepolitikken er blevet genoplivet.

Inddæmningen af debatten blev ellers godt hjulpet på vej af konsensus mellem de tre partier siden valget i 2019, af den nationale samling under Corona og af den høje beskæftigelse.

Demonstrationerne siden Hamas bestialske overfald på Israels sydlige kibbutzer den 7. oktober har hyldet religiøs begrundet krig mod en jødisk stat, opfordret til hellig krig, og deltagere har været optændt af vrede og had mod jøder.

Det har endnu en gang vist, at hverken dansk skolegang, skattefinansieret uddannelse, et generøst socialt sikkerhedsnet eller et job på det danske arbejdsmarked kan udvande det tag, som den islamiske kultur og ideologi har i store grupper af indvandrerne fra de muslimske lande.

En svøbe, der martrer alle de frie demokratier
Det er der ikke noget nyt i. Sådan har det været siden den islamiske vækkelse tog fart i begyndelsen af 1980’erne og kortsluttede de liberale demokratiers appel til borgerne i de muslimske lande og til muslimerne, der søgte mod Vesten.

Det er heller ikke en speciel dansk fiasko. Det er en svøbe, som martrer alle de europæiske lande, som gennem årene har åbnet deres samfund for indvandring fra de muslimske lande.

Reaktionerne på de religiøse og islam-ideologiske kampråb i gaderne fra de tre partier i konsensus-aksen i dansk udlændingepolitik, er der heller ikke noget nyt i. De kan bedst beskrives med et citat fra Holbergs Den Stundesløse: ”Viel Geschrei und wenig Wolle, sagde bonden, da han klippede sin so”.

Vores tre 'bekymrede' ledere
Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen skrev i et brev til sin egen justitsminister: ’Det giver mig anledning til stor bekymring’, og så optræder hun ellers gerne indigneret på TV.

Moderaternes formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nøjes med at tale om ”den tiltagende polarisering i vores eget samfund”, og promoverer sig så ved at diskutere med en Hamas-tilhænger for rullende kameraer.

Venstres nye formand Troels Lund Poulsen svang sig i sin tale ved Venstres årsmøde lørdag op til: ”Det er usmageligt. Og jeg er dybt og inderligt imod det”, og så lovede han de danske jøder, at ”Danmark står bag jer”.

Det er, hvad danskerne kan forvente, at der vil ske – altså ingenting.

Pape vil have en 'holdbar løsning'
Den konservative formand Søren Pape Poulsen har skrevet en laang kronik i Berlingske Tidende. Han sidder ikke i regering og har ikke nok mandater til noget som helst, men han konkluderer: ”Den eneste holdbare løsning er, at den slags mennesker skal rejse hjem igen”.

Men selv ikke fra en uforpligtende placering langt fra indflydelse og magt, evner Det Konservative Folkeparti at formulere en politisk løsning på problemet.

Søren Pape Poulsen kommer ikke med nogen konkret anvisning på, hvilke love, der skal ændres. Ingen forslag til, hvordan statsborgerskaber fremover bør tildeles. Ingen erkendelse af, at det internationale konventionssystem står i vejen for, at hans ’holdbare løsning’ kan blive virkeliggjort og ingen forslag til, hvordan Danmark kan genvinde suverænitet fra konventionssystemet til selv at føre sin udlændingepolitik.

På sin vis er alt ved det gamle. Problemerne bliver bare langsomt større, fordi antallet af jihad-promoverende muslimer stiger og assimilationen af muslimske indvandrere og deres efterkommere går ufatteligt dårligt.