Jeg længes efter ånd. Det er derfor, jeg læser teologi. Jeg ønsker højtideligheden tilbage. Den er også forsvundet fra kirken.
Hvis der er noget, der irriterer mig, så er det voksne mennesker, der efterlyser en mere ”afslappet kirke”. Kirken er ikke et cafeteria i IKEA. Kirken er æterisk. Dens rum, dens ånd er stratosfærisk. Der er en grund til, at skrifter om kærlighed i Bibelen hedder ”Højsang”. Kirken er et rum, der løfter dig ud i horisonterne.














