Det er en af de bidende kolde januarformiddage i Københavns absolutte centrum.
Ude foran Café Europa står digteren Emil Salzer. Iført hvid trenchcoat, hvide handsker og et stort gråt Gucci-tørklæde, der er slynget nonchalant over skulderen. Indenfor ryger kun handsker og tørklæde af. Jakken forbliver på under hele samtalen.
Han er venlig og imødekommende og skifter mellem at være nærværende og eftertænksomt forsvinde ind i sine egne tanker. Han vejer sine ord, før de fremføres og siges højt. Barndommen i Randers kan tydeligt høres i hans talte melodi.
