Uvidenheden er direkte proportional med forargelsen, når det gælder danske politikeres, mediers og meningsdanneres reaktioner på den amerikanske højesterets afgørelse af abortspørgsmålet. Forargelsen bunder i en fundamental mangel på viden om, hvad USA er for en størrelse, såvel værdimæssigt som politisk og juridisk.
Situationen kalder derfor på en kort indføring i det helt basale:
1. USA er ikke et land, men en føderation: De Forenede Stater består af 50 selvstændige republikker, kaldet delstater, hver med deres egen folkevalgte lovgivende forsamling, deres egen folkevalgte leder, guvernøren, og deres eget politi, sundhedsvæsen, skolevæsen og retsvæsen.
2. Disse 50 selvstændige republikker har besluttet at danne en føderation med en fælles grundlov eller forfatning, som beskriver de overordnede principper, rettigheder og værdier, som alle 50 delstater erklærer sig enige i, og som de garanterer, at deres individuelle lovgivning altid vil respektere.
3. Føderationen USA har så etableret en højesteret, som i modsætning til den danske højesteret er en forfatningsdomstol, hvis centrale opgave at sikre, at al ny lovgivning, både i føderationen og i de enkelte delstater, er i fuld overensstemmelse med de overordnede principper, umistelige rettigheder og fundamentale værdier, som er nedfældet i forfatningen, ikke mindst i såkaldte Amendments, altså tilføjelser, som udspecificerer umistelige rettigheder for alle USA’s borgere.
Selvindlysende sandhed
Her er især de første ti Amendments, også kaldet The Bill of Rights, helt centrale. Disse tæller blandt andet ytringsfrihed, religionsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed, lighed for loven, beskyttelse af den enkelte imod statsmagten – og så den tilføjelse, som er afgørende vigtig for forståelsen af USAs abortlovgivning: The 9th Amendment, som udtrykker princippet om, at regler og love på specifikke områder, som ikke er nævnt i forfatningen, er politiske spørgsmål, som skal afgøres af de demokratiske organer i de enkelte delstater.
The 9th Amendment, som lyder: “Rights not enumerated in the Constitution are retained by the people”, er helt afgørende i højesterettens nylige beslutning om at omgøre Roe vs. Wade, altså den forfatningssikrede ret til fri abort, som den vedtog i 1973. At det også dengang var en yderst kontroversiel beslutning, er indlysende, idet Roe vs. Wade hviler på den påstand, at retten til fri abort skulle være direkte nævnt i forfatningen eller i de tilhørende Amendments, hvad den naturligvis ikke er. Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776, som jo er selve grundlaget for forfatningen, forklarer hvorfor:
“Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”
Med andre ord: Enhver form for abort er dybt problematisk, fordi mennesket er skabt – og Skaberen har givet os hver især en række umistelige rettigheder, herunder den helt fundamentale ret til liv.
Juridisk misfoster
Skulle de samme forfattere, som efter lang og moden overvejelse skrev Uafhængighedserklæringen, samtidig gå ind for kvindens unilaterale ret til slå et af Gud skabt foster ihjel, så længe det bare befandt sig i hendes livmoder? Naturligvis ikke, siger USA’s højesteret i sin nye afgørelse: Roe vs. Wade var et eklatant juridisk misfoster, hvad ogå venstrefløjsikonet Ruth Bader Ginsburg åbent erkendte.
Retten til fri abort er ikke indeholdt i forfatningen, hverken implicit eller eksplicit, og abortspørgsmålet må derfor, i overensstemmelse med The 9th Amendment, høre under de selvstændige staters politisk valgte lovgivende forsamlinger, altså “the people”.
Og det er præcis, hvad der nu er sket: Den beslutning, som i danske medier og af førende meningsdannere og politikere omtales som et massivt tilbageskridt for og overgreb mod USA’s kvinder, svarer præcis til det, vi kender herhjemme og i Europa. Nu er abortlovgivningen i føderationen USA den samme som i EU, nemlig at de enkelte staters/landes parlamenter selv må vedtage deres abortlove.
I EU er der for eksempel ikke fri abort i Polen og Malta – heller ikke på Færøerne. Det er der ikke, fordi et flertal af befolkningen i disse lande er modstandere af fri abort. Og i resten af EU er der forskellige grader af fri abort, alt efter hvad et flertal af befolkningerne i de enkelte lande mener. Her i Europa kalder vi det nærdemokrati, men i USA er det åbenbart et groft overgreb mod kvinder, når man indfører præcis de samme regler.
Demokratisk dobbeltmoral
Det er en tankevækkende, på mange måder skræmmende, demokratiopfattelse, der ligger bag den massive kritik af USA’s Højesterets beslutning om at uddelegere abortlovgivningen til de enkelte delstater. Er det ikke netop nærdemokrati i ordets grundbetydning, og er det ikke et levende demokrati, der giver folket ret til at bestemme, derude hvor livet leves af rigtige kødelige amerikanere, med deres dybe tro og stærke, konservative traditioner i nogle stater og deres totale sekularisme og ensidige fokus på kvinders rettigheder i andre stater?
Eller er demokrati i virkeligheden kun en ønskelig styreform, når folket vil det samme som dig og den gruppe, du tilhører?
Og nej, amerikanske kvinder har på ingen måde mistet deres forfatningssikrede rettigheder: Det står enhver amerikaner frit for at arbejde politisk for at påvirke abortlovgivningen i den delstat, man bor i, og at stemme på de politikere, man er mest enig med. Præcis som vi danskere gør i Danmark, og som polakkerne gør det i Polen. Og kan man ikke leve med den abortlovgivning, som demokratisk vedtages i den delstat, man bor i, ja så kan man jo frit vælge at flytte til en anden. Det er ethvert levende demokratis basale spilleregler.
Så når danske politikere, medier og meningsdannere over en bred kam forarges over, at den amerikanske højesteret nu har omgjort Roe vs. Wade, og mener, at man tværtimod burde styrke amerikanske kvinders ret til at slå deres ufødte fostre ihjel, selvom denne ret ikke er nævnt med ét ord i forfatningen – ja, så er det intet andet end et forsøg på at skjule en splitternøgen ideologi bag de tyndest tænkelige juridiske gevandter, selvom ethvert barn kan se, at de ikke har noget tøj på. Retten til liv for det skabte menneske er selve fundamentet for den amerikanske forfatning. Fri abort er dens direkte modsætning.
