Essay

05.06.24

Faderrollen og de syv kardinaldyder

Grundlovsdag er også Fars Dag, og Mike Bruun-Lander fremhæver i en ny artikelserie de syv kardinaldyder, der gør en far til et positivt forbillede i en omskiftelig verden: visdom, mod, retfærdighed, mådehold samt de kristne tre; tro, håb og kærlighed. Dyderne rummer kvaliteter, som mange fædre godt kender, men har glemt på grund af tidernes ugunst og narcissisme. Artikelserien fokuserer på én dyd ad gangen. Først gælder det kærligheden.

I en verden, hvor roller og forventninger konstant ændrer sig, er det vigtigt at forstå og værdsætte de dyder, der gør en far til et stærkt og positivt forbillede og forlener ham med den største titel, der er ham mulig.

Denne artikelserie udforsker farrollen gennem de syv kardinaldyder: visdom, mod, retfærdighed, mådehold samt de kristne tre; tro, håb og kærlighed. Ved at undersøge, hvordan hver af disse dyder kan anvendes i faderrollen, vil artikelserien fremhæve den dybe indflydelse en farrolle har på vores børns udvikling og på familiens samlede trivsel.

Kærlighed er den sidste af de syv kardinaldyder, men i serien her den første. Det er der en helt bestemt grund til. Skal børn erobre verden, kræver det en tryg tilknytning, og derfor må vi starte med at spørge, hvad der er efterstræbelsesværdigt, når et barn kommer til verden. Findes der nogle dyder eller betingelser, som har forrang for alle børn? Findes der en universel nødvendig betingelse for at skabe sunde børn, som ikke kan erstattes med noget andet?

Ja, det gør der. Det at et barn føler sig tryg er en betingelse for al anden vækst og læring. I det øjeblik hvor barnet er mindst i stand til at handle, er tryghed det fundament, alt andet afhænger af. Det fundament støbes af kærlighed. Man kan ikke elske på befaling, siger de, men at elske sine børn er at gøre godt - og det gode er dyden i sig selv.

Vores børns evne til at skabe tilknytning til os som omsorgspersoner, er fundamentalt for deres overlevelse. Denne evne skal sikre barnet mod for tidlig adskillelse og at blive overladt alene til en verden, det endnu ikke forstår og mestrer. Et sundt beredskab. Er barnet afhængig af omsorgspersoner, som ikke responderer på dets adfærd, vil angsten for adskillelse optage al barnets energi, indtil en genforening med en tryg omsorgsperson finder sted. Før det sker, går al anden læring på standby.

Mor og far
Trods ligestilling og andre moderne teorier, har mor fra en start en vigtigere rolle, de kender allerede hinanden - lugt, stemmeføring, amning - støt din hustru!

Den nu afdøde ungarsk-amerikanske børnepsykiater Margaret Mahler talte om barnets erobring af sin egen individualitet ved at søge ud mod sin omverden. Her kommer far allerede på banen. Symbolsk ved at klippe navlestegen over, praktisk ved at drage omsorg i stadig længere perioder. Disse små symbolske smutture over på fars mave, har mere end én betydning. Meget hurtigt efter fødslen giver disse ”togter”, som Mahler omtaler dem, en langvarig afvikling af den følelsesmæssige sammensmeltning med den primære omsorgsfigur, din hustru. Sådanne togter væk gøres ikke alene.

Nej inddragelse i fars verden, bevirker barnets stigende mestring af den nye verden. Grundvilkåret for en sådan søgen ud mod læring og senere selvstændiggørelse beror på tryghed, som vokser proportionelt med, hvor meget far er tilgængelig derude. Hvis barnet igennem sin egen regulering får mulighed for at veksle mellem at søge ud i verden og en tryg base at vende hjem til, kan man tale om, at bevægelsen fungerer angstfrit, og at verden erobres.

Far er fyrtårnet i en udadgående proces
Via dette bevægelsesmønster skaber barnet et billede af sig selv som adskilt, først fra mor og senere fra omverdenen. Barnet erobrer sin egen krop, lærer sine funktioner at kende og får mulighed for at tilegne sig og erfare noget, som ligger uden for det selv. Hvem er jeg, når jeg ikke er biologisk en del af min mor? Far er fyrtårnet i denne udadgående proces.

Historisk og sociologisk set har fars kærlighed i bondesamfundet være implicit og udtrykt gennem handlinger og samvær, i stalden og på markerne. Dette ændrede sig umiddelbart efter den industrielle periode; vi gik fra medaktør til økonomisk bidrager (fra oplæring til materiel overførelse). Først på fabrikkerne, senere på kontorerne. Heldigvis ser vi i dag større forventninger til opbygning gennem fælles togter igen, men også et mere eksplicit og følelsesmæssigt udtryk.

”Kærlighed er en tilstand, hvor en anden persons lykke er afgørende for din egen", skrev Robert A. Heinlein. I dag står vi forventningsfulde på sidelinjen til fodboldkampen. Kærlighedens dobbelthed består nemlig i, at der ikke forventes noget og samtidig forventes viljen til at vokse. Forventningens kærlighed afløses af en arm om ungerne i sofaen om aftenen, når landskampen eller X-factor kører over skærmen.

Faderlig kærlighed er grænseløs i sin essens og bekymrer sig derfor heller ikke om, hvornår den har overskredet sine forpligtelser. En fars kærlighed er noget helt særligt.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter