For Rosseau var mennesket kommet ud af en lyksalig naturtilstand, hvor uenighed og tvivl måske var en del af dette natursamfund, men kun fandtes i mindre grad.
Og i så lille grad at han dårlig fandt uenigheder værd at nævne, før mennesket ifølge Rosseau træder ind i den menneskeskabte kultur med dens påklistrede hierarkier baseret på pomp, pragt og social godkendt hæder mere end evner.
Her opridses uenighederne skarpt, og ulighederne i tilegnet gods definerer nu pludselig ens menneskelige værdi.
Rettighederne bestemmes nu af hvor mange penge man har, og ikke af hvor dygtig man er. For Rosseau er dette af yderste vigtighed; lighed. Men hvilken lighed er det, at Rosseau taler om?
