I sin nytårstale på den første dag i 2021 sagde Mette Frederiksen: ”Vi vil fortælle om tiden under pandemien fra generation til generation. Ligesom mange af os selv blev fortalt om livet under Anden Verdenskrig. Det, vi gennemlever i denne tid, er historisk.”
Så dramatisk blev corona iscenesat. Konstant blev vi mindet om, at det, vi oplevede, ikke blot var en aktuel virus, men en historisk forandring af os selv, vores samfund og vores verden.











