Antallet af skyderier i Sverige er steget fra 25 i 2015 til 342 i 2021. Det er en stigning på mere end 1.200 procent, og de stadig mere voldsparate svenske bander ser ud til at brede sig til Danmark, hvor de har stået bag brutale likvideringer. Derfor er den dramatiske udvikling også blevet inddraget i den danske debat om indvandring og kriminalitet.
Til Kontrasts medlemsarrangement under temaugen ‘Forbrydelse og straf’ kan du møde en af dem, der ved mest om kriminalitetens udvikling i Sverige, den svenske økonom, ph.d. i Public Policy fra University of Chicago, forfatter med mere, Tino Sanandaji.
Det foregår som online-event torsdag 27. januar kl. 20.00. Medlemmer vil forinden modtage et link til at følge interviewet live på denne artikelside. Linket er her: https://zoom.us/j/97513727870?pwd=Z01PTFo4Ny9RdHJtMTRaUGhlYytPZz09
Tino Sanandaji har indgående beskæftiget sig med indvandringens konsekvenser og har i tidsskriftet Society udgivet studiet Migrants and Crime in Sweden in the Twenty-First Century, der ser nærmere på sammenhængen mellem indvandring og kriminalitet i Sverige. Han er også forfatter til den anmelderroste bog Massutmaning, hvor han med afsæt i statistik og historiske kilder ser nærmere på indvandringens konsekvenser for det svenske samfund.
Her kan du se optagelser, hvor norske tv-folk fra NRK og Tino Sanandaji blev antastet af aggressive unge under et besøg i Husby.
Tino Sanandaji er en kompromisløs og uhildet offentlig debattør, der ikke er bange for at levere både analyser og holdninger råt for usødet, og der er derfor lagt op til et særdeles skarpt medlemsarrangement, hvor Mikkel Andersson – og du selv – kan stille spørgsmål om hans syn på problemerne hinsidan, hvordan han ser udviklingen der, og hvad der kan gøres for at modvirke den.