Kirkens folk debatterer fornyelse af liturgien, præster eksperimenterer med nye formater, og Folkekirken tilbyder et markedsmylder af flygtige ideer og tiltag til kirkens kunder: spaghettigudstjenester, drop-in-dåb hvor man kan blive døbt uden forudgående aftale, Halloween- og Beatles-gudstjenester, og streaming af online andagter, hvor man kan deltage fra sofaen iført morgenkåbe. Højmesser forkortes, knæfald afskaffes, og poetiske formuleringer erstattes af hverdagssprog.
Alt sammen i håb om at få danskerne til at vende tilbage til kirkebænkene. Men det er dybt forfejlet.
For hvad er det egentlig, vi søger i kirken? Inden kirken reformeres, er det værd at besinde sig på det, der gør kirken til noget helt særligt og bevaringsværdigt.
