Et tema vil komme til at fylde den amerikanske valgkamp om præsidentposten, nemlig abort eller de reproduktive rettigheder, som demokraterne kalder det, selv om abort vel næppe kan kaldes reproduktivt.
At de således klæder den provokerede abort i gevandter, der leder tankerne hen på moderskab og fyldte vugger, viser, at abort i så udstrakt en grad, som demokraterne ønsker, ikke nødvendigvis er en vindersag. Og det bør den heller ikke være.
Selv har jeg altid været nølende tilhænger af fri abort, for jeg har set både Matador og Tro, Håb og Kærlighed, men for nylig begyndte den kætterske tanke at dukke op hos mig, at abort ikke nødvendigvis bliver skønnere og mere rigtigt af at være blevet flyttet fra køkkenbordet ind på en hospitalsbriks. Det skal jeg vende tilbage til.
