D. 28. juni 2024 mødtes Joe Biden og Donald Trump i en historisk tv-debat på CNN. Den afslørede, at Biden har alvorlige problemer med sit helbred. Han har ikke det mentale overskud, som forventes af en præsident. Det var enden på hans kandidatur, men vi ved stadig ikke, hvem der traf den beslutning.

I ugerne op til debatten havde de venstreorienterede medier i USA proklameret, at Biden var sharp as a tack, men debatten afslørede, at han var sløv. Det gjorde det efterfølgende svært for medierne forsat at sælge Biden. Selv ekstreme Demokrater, som fx Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, kunne se, at Demokraterne ville tabe, hvis Biden igen mødte Trump i en live-debat.

Og så blev Biden simpelthen udskiftet! Den 21. juli delte han et billede af et brev på de sociale medier, hvor han trak sig. Der kom ikke engang et interview med ham om det. Pludselig var Kamala Harris Demokraternes nye præsidentkandidat.

Ingen ved, hvordan det skete. Forløbet er meget ubekvemt for de venstreorienterede medier i USA, der ofte blot agerer PR-bureau for Demokraterne. De havde gennem halvandet år systematisk undladt at belyse Bidens tydelige helbredsproblemer. De samme medier, som var ekstremt kritiske overfor Trumps helbred, da han var præsident.

Hvem bestemmer i Demokraternes parti?
Harris blev endda præsidentkandidat uden nogen afstemning i Demokraternes parti. Kritikere omtaler det som et “kup”, fordi USA’s præsident de facto blev sat ud af spillet, uden befolkningen fik at vide, hvordan det foregik. Hvordan kom det i stand, at Biden alligevel ikke var kandidat?

Efterfølgende har pressen måttet skrue endnu højere op for deres allerede kraftige udeladelsestendens. Nu må de pålægge sig selv at ignorere tydeligt samfundsrelevante spørgsmål som fx: Hvis Biden ikke kan være kandidat, hvordan kan han så være præsident?

De kunne også spørge om, hvem der er Harris dukkefører? Harris kan selv gå og taler rent, det meste af tiden, men hvem bestemte, at hun pludselig skulle afløse Biden? Harris har ikke gjort noget særligt væsen af sig som vicepræsident. Selv ikke hendes tilhængere kan pege på hendes politiske resultater.

Ingen kritiske interviews med Harris
Vi ved, at ingen styrer Trump. Det er et af de kritikpunkter, som hans modstandere fremfører. Måske passer det, at han er ustyrlig gående mod impulsiv, men det er ham, der bestemmer. Hvem bestemmer over Harris? Bliver hun styret af de samme, der styrede Biden?

Et stort faresignal ved Harris er, at hun ikke vil mødes med pressen til interviews. Det er usædvanligt, at en kandidat ikke giver interviews. Normalt vil de gerne i medierne og fange borgernes opmærksomhed. Men Harris har kun deltaget i et enkelt CNN-interview, hvor hun endda tog sin vicepræsidentkandidat Tim Waltz med.

CNN-interviewet blev redigeret ned til bare 18 minutter, før vælgerne fik lov til at se en mærkelig forestilling. Journalisten, Dana Bash, førte en art venskabelig dialog med Harris! Omvendt stiller Trump og J.D. Vance op til stribevis af kritiske live-interviews med hårde og svære spørgsmål, som de naturligvis svarer på.

Hvis Harris har en vision, så fortæller hun ikke om den
En af de vigtige ting i den amerikanske valgkamp er vælgermøderne. Trump er kendt for sine underholdende taler og for, at folk står i lange køer for at komme ind, og se ham tale fx om den uærlige presse. I 2020 talte Trump også konsekvent om, at Biden “sad i kælderen”, fordi Biden underligt nok ikke afholdt vælgermøder.

Harris afholder trods alt professionelle vælgermøder med mange deltagere. Men de afslører, at Harris ikke er en god retoriker. Hendes stemmeføring er påfaldende utrænet. Hun forsøger også, ligesom Hillary Clinton, bare at grine, når hun kommer til kort eller taber tråden. Men Harris griner ofte underligt hysterisk, ikke mindst, når hun selv taber tråden, fordi hun farer vild i sine egne tirader.

I talerne mener og lover Harris meget, men det åbenlyse spørgsmål, som man kunne stille i et interview, er, hvorfor Biden og Harris ikke allerede har gjort alle de ting, hvis de kan. De har jo haft magten de sidste 4 år. Hvorfor har de ikke ændret noget?

Vælgermøderne viser, at Harris ikke kan artikulere nogen ægte vision for USA’s fremtid. Hvis hun kan, er det underligt, at hun ikke gør det, når hun står til vælgermøder, hvor et venligt stemt publikum faktisk venter på at høre om den. Ikke engang når der er tale om tilrettelagt envejskommunikation er det tydeligt, hvad vælgerne får, hvis de stemmer på Harris.

Debatterne er individuel eksamen
Tv-debatterne er det vigtigste en præsidentkandidat deltager i i valgkampen. De giver historisk set det største udslag i forhold til vælgernes gunst. Det gælder især for tvivlerne, der ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på. Kandidaterne får hver især professionel hjælp til forberedelsen fra et helt hold af specialister, men selve debatten er stadig en individuel eksamen.

Faktum er, at når Harris møder Trump natten til onsdag d. 11. september (debatten streames på Disney+), så er der ikke nogen, der kan hjælpe hende. Og på scenen er der ingen steder at gemme sig. Der er stor sandsynlighed for, at Harris dumper sin eksamen, og det kan hun ikke bare grine sig ud af.

Harris vil formodentligt påstå, at Trump er mod fri abort, at han er økonomisk kriminel, at han har en aktie i stormløbet mod kongressen, at han vil give skattelettelser til de rige - og at han overall er en dårlig person. Trump vil omvendt pege på, at grænserne står pivåbne for kriminelle indvandrere, at økonomien ligger i ruiner, og at der er krig i Ukraine og Israel, fordi Biden og Harris ikke er kompetente ledere.

Mere direkte kan Trump mistænkeliggøre Harris og pege på, at hun er nået utrolig langt i politik med en meget begrænset folkelig opbakning, hvordan er det sket? Og så vil han forhåbentligt spørge om, hvem der styrer Harris? Er det de samme, som - på godt danglish - smed Biden under bussen?

Trump er en fantastisk debattør. Han veksler dygtigt mellem på den ene side at sælge transformationen af det amerikanske samfund med sin NY business-vibe, mens han på den anden side udstiller modpartens svagheder. Og det bliver let for ham, for det går dårligt i USA, og Harris har haft magten de sidste 4 år.

Kan Biden fyre atomvåben af?
Den 13. juli blev Trump udsat for et attentatforsøg, som han helt mirakuløst overlevede. En vittig person udtalte senere: “De forsøgte at skyde Trump, men kuglen ramte Biden”. Her nogle måneder efter, ser det ud som om, at kuglen måske også ramte pressen.

Pressen vil stadig ikke passe sit arbejde og sætte fokus på, at USA’s siddende præsident tilsyneladende er for syg til at passe sit embede, og derfor er på en art endeløs ferie.

I 2016 debatterede Hillary Clinton med Trump og lod en bemærkning falde om kernevåben:

“The bottom line on nuclear weapons is that when the president gives the order, it must be followed.”

Herefter gjorde hun det tydeligt, at det var farligt, hvis Trump fik det ansvar, det fyldte i medierne efter debatten. Men hvad med Biden - kan han i 2024 fyre atomvåben af? Og hvis han ikke kan, hvem bestemmer så? Har Trump ret i sin beskrivelse af en ”dyb stat”, der regerer i USA? Uanset hvad har de amerikanske medier rigtig store vanskeligheder.

Før løj medierne om, at Biden var rask, men nu skal de lyve om, at Kamala er dygtig. Og det skal de formodentlig gøre lige efter en live-debat onsdag nat, hvor befolkningen og alle andre tydeligt selv kan se, at hun falder igennem.