Måske ser jeg for meget tv. Men jeg har en forkærlighed for debatprogrammer. Jeg vidste dog ikke, om jeg skulle grine eller græde, da jeg så debatten mellem Inger Støjberg og Amal Elme på TV 2 Echo – i serien Inger Støjberg VS Haters.

Her sidder en ung kvinde født og opvokset i Danmark fra Vestjylland – ovenikøbet jurastuderende, så vidt jeg forstår – og fortæller, at staten ikke skal bestemme over hendes krop, fordi hun ikke vil give en mand hånden. Og så trækker hun hele kvindekampen ind i det. Kvinders rettigheder, ligestilling og alt det, kvinder har kæmpet for gennem årtier.

Håndtryk er høflighed
Undskyld mig, men hvad har et almindeligt håndtryk med retten til egen krop at gøre? Vi giver hinanden hånden, når vi møder nye mennesker, starter på en uddannelse eller kommer til en jobsamtale. Det er almindelig høflighed. Det er ikke engang noget særligt dansk.

Det, jeg hæfter mig ved, er, hvor pænt hun får pakket det hele ind. Hun bruger ord som frihed demokrati ligestilling og kvinderettigheder. Alt det, som Vesten har kæmpet for. Men når man skræller alle de fine ord væk, hvad står vi så tilbage med? En religiøs regel om at kvinder og mænd ikke skal give hinanden hånden.

Og det skal vi så kalde kvindefrigørelse?

Nej, undskyld mig. Jeg kalder det islamisering pakket ind i vestlige frihedsrettigheder. Det er jo netop sådan, man kan få social kontrol til at fremstå som noget moderne og progressivt. Man bruger de rettigheder, kvinder har kæmpet for til at forsvare de begrænsninger, som andre kvinder stadig kæmper imod. Det er ikke alene løgn. Det er også bedrag. Spørgsmålet er, om hun selv er bevidst om det?

Hvad der skete i Somalia
Men det det mest utrolige er, at hun selv har somaliske rødder. Hun burde da kende sit eget folks historie. Somalia har ikke altid været, som det er i dag. Før borgerkrigen gik somaliske kvinder uden tørklæde. Kvinder og mænd gav hinanden hånden krammede hinanden, studerede og arbejdede sammen. Se gamle billeder fra Mogadishu. Det er ikke noget, jeg finder på.

Islamiseringen og de islamistiske bevægelser har været med til at ødelægge så meget i Somalia. Kvinders frihed er blevet begrænset, og religionen har fået stadig større magt over hvordan kvinder skal klæde sig opføre sig og omgås mænd. Og nu sidder vi i Danmark og skal høre en ung kvinde forsvare den samme tankegang med argumenter om kvindekamp.

Jeg synes faktisk, det er dybt bekymrende, at hun læser jura. Forestil dig, at hun bliver færdiguddannet, og en mand kommer til hende med en sag. Skal han så stå med hånden fremme og blive afvist, alene fordi han er mand? Hun taler om ligestilling, men hvad med ligebehandling?

Rettigheder - og pligter
Og så er der hele spørgsmålet om rettigheder. For det er efterhånden det eneste, vi hører. Mine rettigheder min krop, min frihed mit statsborgerskab. Men hvornår begynder vi at tale om pligter? Om at respektere det land, man er født i og det samfund, man er en del af?

Det er faktisk det, jeg finder mest interessant ved hele debatten. Hvor nemt man kan tage noget, der grundlæggende handler om religiøse begrænsninger, og få det til at lyde som en kamp for frihed.

Kvinder har kæmpet i generationer for ikke at blive styret af religiøse og sociale regler. Og nu skal vi åbenbart klappe, når de samme begrænsninger bliver præsenteret som kvinderettigheder.

Det er næsten imponerende, hvor meget man kan få et almindeligt håndtryk til at handle om når man helst vil undgå at tale om den religiøse regel bag.

Og ja, man kan åbenbart godt læse jura uden nødvendigvis at have forstået forskellen på kvindefrigørelse og social kontrol.