FN’s klimapanel IPCC har siden 1990 produceret en række alarmerende klimarapporter, der er blevet modtaget med fryd af medierne, der ikke kan få katastrofer nok og med bestyrtelse af politikerne, der uden omtanke og sund fornuft slugte undergangsfortællingerne råt.
IPCC lagde ud med i 1990 at påstå, at de menneskelige udledninger af klimagasser havde forårsaget en global opvarmning, der ville være irreversibel, hvis det internationale samfund ikke i det næste tiår dramatisk reducerede CO2-udledningerne.
Det kom som bekendt – som alle IPCC’s klimascenarier -ikke til at passe, men FN’s syndefald fortsatte i 1995 med en rapport, der konkluderede, at det var en videnskabelig kendsgerning, at klimaforandringerne skyldtes menneskelig påvirkning.
Det viste sig dog hurtigt, at den originale rapport ikke bragte denne konklusion. Rapporten blev imidlertid politisk friseret inden offentliggørelsen, så den passede med undergangsprofetierne.
Tidlige protester
FN’s grove manipulation af data og computermodeller førte til denne kommentar fra dr. Frederick Seitz, tidligere chef for United States National Academy of Sciences: “I mere end mine 60 år som medlem af det amerikanske videnskabelige samfund har jeg ikke set en mere omfattende og foruroligende manipulation af videnskabelige data”.
Senere har et flertal af de amerikanske klimaforskere og medlemmer af the American Meteorological Society skrevet en fælles rapport, der advarer mod en klimapolitik, der styres af pressionsgrupper.
Gruppen skriver, at ”klimapolitikken hviler på højst usikre videnskabelige teorier, der påstår at den globale opvarmning skyldes afbrænding af fossile brændstoffer, hvilket kræver en dramatisk energiomstilling. Det synspunkt støtter vi ikke”.
Sådanne protester og kritik er totalt spildt på medier og politikere, der nu i mere end 30 år har tyranniseret de vestlige befolkninger med klimadøden, hvis ikke vi stopper med at spise kød, køre benzinbiler og flyve på ferie.
Kritikken bliver ignoreret
Vores to statsdrevne tv-kanaler har systematisk kædet enhver skovbrand, oversvømmelse, hedebølge og frostfri vintre sammen med CO2-udledningerne uden, at der foreligger et eneste evidensbaseret studie, der entydigt påviser, at CO2-udledningerne er bestemmende for klodens klima.
Tværtimod har medier og politikere i tæt samklang forhindret internationalt anerkendte forskere adgang til klimadebatten, hvis de havde afvigende synspunkter om udledningernes klimaaftryk. Det gælder prominente fagfolk som Johannes Krüger, Henrik Svensmark og Ole Humlum.
I 1919 udtale klimaminister Lars Lilleholt (V), at han ikke ønskede at diskutere klima med folk, der var uenige med IPCC. Ved folketingsvalget samme år viste meningsmålinger, at ungdommen var besat af klimarædsel og mente, at ’klimakampen’ burde være øverst på politikernes dagsorden. Samme holdning har den danske presse. Resultatet af 35 års klimahjernevask.
Katastrofen afblæst
Nu er der imidlertid kommet hul på klimabylden. IPCC forsøger diskret at liste sig ud af klimascenarie RCP8.5, som er højt elsket af medierne og som også er politikernes darling, fordi det er det mest grusomme scenarie i IPCC’s rædselskabinet.
I RCP8,5 stiger den globale temperatur med næsten 5 grader hen imod år 2100 med unævnelige konsekvenser for alt liv på kloden. I Danske DMI har RCP8,5 været standarden i deres klimaatlas. Nu er det taget ud, men lever fornøjet videre i prognoser om havstigninger.
I stedet har IPCC og DMI lagt sig fast på et scenarie, der varsler en temperaturstigning på 2,7 grader hen imod århundredeskiftet. Altså et scene-skifte fra katastrofe til kritisk.
Hårrejsende røverhistorie
Klimalarmisterne kan ikke forestille sig at give civilsamfundet en undskyldning for deres mangeårige skrækpropaganda. Det gælder også medier og politikere, der bevidstløst bekender sig til den ’grønne omstilling’ som før. Tilmed påstår de hårdnakket, at det netop er effekten af den grønne omstilling til sol og vind, der har taget livet af RCP8,5.
Det er i sig selv en hårrejsende røverhistorie, da grøn energi kun andrager 15 procent af det globale energiforbrug uden udsigt til væsentlig stigning de næste mange årtier. Sandheden er snarere, at det er ved at gå op for folk, at det ikke er CO2, der styrer klimaet, men som altid solens interaktion med Jorden kombineret med ændringer i vind- og havstrømme og skylaget.
Til kamp mod alarmisternes dominans
Nu har en prominent kreds af knap 2000 internationale forskere og klimafagfolk udarbejdet en fælles rapport, der tager kampen op mod alarmisternes dominans i den globale klimapolitik. Kredsen tæller blandt andre John Clauser (Nobelpristager), og professorerne Ian Plimer, Benoit Rittaud og Fritz Varenholt.
Rapporten ( World Climate Declaration) fastslår, at efter den Lille Istid sluttede i 1850, er det ikke overraskende, at vi nu oplever en varmeperiode. I rapporten peges der på, at klodens opvarmning er langt mere beskeden end IPCC forudsiger, fordi de anvendte klimamodeller er stærkt fejlbehæftede.
De tager helt fejl af CO2-belastningen og overser, at CO2 ikke en giftgas, men en velsignelse, der gør Jorden grøn.
Fornuftens stemme har ikke ramt medierne
Forskerrapporten understreger, at der ikke er statistisk evidens for, at den globale opvarmning skaber flere orkaner, oversvømmelser, tørkekatastrofer eller skovbrande og konkluderer, at den globale klimapolitik i stedet for alarmismen og den forgæves grønne omstilling i stedet skulle have som mål, at sørge for billig og pålidelig energi til alle overalt.
Denne fornuftens stemme er ikke nået frem til vores medier og politikere, der ligesom ængstelige fanger har valgt at gå i frivillig isolation. Men i deres afsondrede klimacelle sidder nøglen udvendig, og sandheden og kendsgerningerne nærmer sig skridt for skridt.
Artiklen bringes i samarbejde med aamund.dk
