Det er selvfølgelig ikke uden grund, at vi normalt opererer med, at socialismen/socialdemokratismen er den ideologi, som ”vi” borgerlige er imod, hvad enten vi ser os som liberale eller konservative især. Det sker, fordi vi kan blive enige om, at vi er imod formynderi over for voksne mennesker, hvis vi overhovedet kan undgå det, og hvor socialismen modsat synes at finde en særskilt tilfredsstillelse i at tilbyde os alle en form, som vi med vold og magt skal passe i, uden at høre hjemme dér..
Ensliggørelsen af mennesker er alt for ofte for socialister en dyd, og det bliver ikke anderledes, fordi det netop ligger i ideologien, hvorfor liberale og konservative på dette vigtige punkt stort set altid kan finde hinanden og gøre fælles front imod den unaturlige lighed.
Som (national)-konservativ har jeg dog alvorlige høner at plukke med liberalismen på især to punkter.
