At være kristen er en besættelse! Det skal det være. Ellers er det lige meget. Kristendom skal flå i dig. Den må brænde som buldrende bål i hjerte og hjerne. Den skal rase i blod og bevægelse.
Kristendom skal spalte dit synsfelt. Den skal rive i iris. At være kristen er at se kosmos fra solstorm og lynnedslag.
Kristendom er også sindsro og stilstand. Kirken er drømmenes døre. Din tro torpederer dig ud i højderne. Den er stjerneslot og himmelfart.














