Blandt de vestlige politikere og i medierne hersker den vrangforestilling, at Iran-krigen skal løses ved forhandlingsbordet og ved en diplomatisk balanceret aftale ’som begge parter kan se sig i’, som det hedder i presse-jargonen.
Medierne tegner et billede af konflikten, hvor USA nok har udrettet en del militær ødelæggelse, men alligevel fremstår som strategisk taber, fordi Iran stadig afviser at åbne Hormuz-strædet og i det hele taget benægter at være besejret.
Imidlertid er der ingen politikere eller medier, der beskæftiget sig med, hvordan et sådant forhandlet kompromis kunne se ud, så Israel, USA og Iran ’kan se sig selv i det’.
Indholdet af en sådan diplomatisk løsning kunne vi måske komme nærmere ved at se på de mål, USA opstillede for angrebet på Iran, og Irans strategiske mål for Den Islamiske Republik eksistens og virke.
