Jeg har taget et skridt ind i en ny verden. Fitness-verdenen. Jeg forstår, at det er meget usædvanligt at være blevet 67, inden man træder derind, hvor det halve af verden sveder tran – men jeg har nu erfaret, at der er meget andet at opleve.
Jeg har gået der 3-4 gange om ugen i en måned nu. Det er ikke sådan et rocketcenter med 150 kilos stoddere med hår mellem tænderne, men et mainstreamsted, som vist mest bruges af det grå guld – med nogle få undtagelser. Sådan er det, når jeg kommer om morgenen, som regel mellem 7 og 8.
