Siden Bibelselskabets rapport Gud og danskerne udkom, har den været debatteret i de danske medier. Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved tallenes legitimitet; for hvis hver tredje unge mand mellem 16 og 30 år har været til gudstjeneste inden for den seneste måned, hvorfor er de så ikke at finde på kirkebænkene i landets folkekirker?
Folkekirken står i en blanding af nyvunden interesse for unge og ren rådvildhed.












