Politikerne fumler med omfordeling, PFAS-holdige papsugerør, fastgjorte plasticlåg og anden symbolpolitik, og der er ingen grænser for hvilke grønne teknologier, man er klar til at støtte for at skabe en mere bæredygtig levevis – bare ikke lige kernekraft.
Sådan er det ikke hos vore naboer hinsidan. Svenskerne byggede kernekraft i stor stil, og sammen med vandkraft sikrer det fortsat enestående klima-resultater.
Hvis du lader din elbil i Odense udleder det cirka 10 gange så mange klimagasser som i Stockholm. Det kan man se, når man sammenligner de gennemsnitlige udledninger for en kWh strøm i 2023.
Det kan enhver forstå, og svenskerne udvider derfor flåden af kernekraftværker frem mod 2040. De mangler endnu mere stabil, emissionsfri energi til at udfase fossilerne yderligere.
Minus-vækst er en blindgyde
Amerikanske Yale og Columbia University udgav i 2022 et ”Environmental Performance Index” (EPI). Her rangeres verdens lande ud fra 40 parametre omkring klima og miljø. Ovenstående historie bekræftes af Danmarks placering som nr. 128 når det kommer til udledning af klimagasser per indbygger.
I toppen på denne parameter ligger lande som Afghanistan, Burundi og Congo. Nogle konkluderer derfor at ”degrowth” er vejen til en mere bæredygtig tilværelse.
Det er bare helt forkert, for hvorfor skulle nogen dansker nogensinde acceptere livsvilkår, som man har i disse lande – modsat vil enhver borger i ovenstående lande efterstræbe dansk levestandard.
At give den økonomiske vækst skylden og påstå, at at økonomisk tilbagegang kan løse klimaudfordringen, er og bliver en blindgyde.
Hvis man holder landenes EPI-score op mod BNP er tendensen entydelig: De store, fattige lande har den laveste score, mens den gode ende udgøres af rige lande som Danmark, Sverige, Finland og UK.
Venstresnoet nonsens
Problemet er, at hvis du ikke kan få mad på bordet, har høj børnedødelighed og mangler adgang til elektricitet – så står miljø og klima ikke højt på den politiske dagsorden. Udfordringen er derfor nærmere at løfte den tredje verden ud af fattigdom uden det sviner.
Til COP29 blev man da også enige om at de rige lande skulle betale 300 mia kr om året til de fattige lande, for at betale en form for ”klimagæld”, må vi forstå. Det er naturligvis noget venstresnoet nonsens at bruge klimaet som brækstang for global omfordeling.
For lige så meget som vestens udledninger forårsager negative påvirkninger i de fattige lande i begrænset omfang, så meget desto mere har de fattige lande fået gavn af den stigende globale velstand, drevet af vestens fremskridt.
Højere vækst er vejen frem
Velstanden er steget, færre dør af sult og forebyggelige sygdomme, levealderen er steget og den ekstreme fattigdom er effektivt bekæmpet henover årtiers vækst. Martin Ågerup argumenterer at ”Energifattigdom er et langt større problem for udviklingslande end klimaforandringer.”
Vækst er nødvendigt for at vi kan få en mere klima- og miljørigtig verden. Vestens rolle vil fortsat være at udvikle fremtidens teknologier. Teknologier som både kommer os selv til gode og som, når de spredes til andre dele af verdenen, gør det muligt for de fattigere lande at blive rigere og blive det på en måde, som belaster miljø og klima mindre.
Kernekraft er uomgængeligt
I Danmark har vi været pionerer til at høste vindenergi, men når vi skal skaffe emissionsfri energi til at drive velstående samfund i det globale syd, så er kernekraft et andet vigtigt virkemiddel.
Til Nuclear Energy Summit udtalte Fatih Birol, formand for det Internationale Energi-Agentur (IEA): "Without the support of nuclear power, we have no chance to reach our climate targets on time".
Vores bedste bidrag til en bedre verden vil i femtiden være, som den har været i århundreder, at sprede teknologiske landvindinger, og danske atom-startups som Seaborg og Copenhagen Atomics har gode bud på effektive og skalérbare løsninger.
Venstrefløjens og regeringspartiernes fokus på vind er kontraproduktivt
Men lader vi regeringspartierne og venstrefløjen råde, kommer vi aldrig i mål. De står til stadighed i vejen både herhjemme og internationalt for udvikling af fremtidens kernekraft, og fremmer alene vindbranchens interesser.
Vi skal naturligvis være med når fremtiden formes i den nye Alliance for Små Modulære Reaktorer på vegne af den spirende danske atom-branche. Denne indsats kan vise sig langt mere værdifuld både for Danmark og for verden end alverdens socialistisk omfordeling, men det starter med politikernes indstilling.
Markedsbaseret tilgang giver de bedste løsninger
Kernekraften bør fremmes – ikke på bekostning af andre industrier, men i fri og fair konkurrence. En teknologi-neutral, markedsbaseret tilgang til energipolitik sikrer de bedste løsninger. Når vi skal være rigere på en mere miljøvenlig måde er det vigtigere at vælge de bedste løsninger end at fremme danske industrielle særinteresser.
COP’ens uendelige diskussioner om global omfordeling fører kun til ørkesløst palaver om hvem der skal ha’, og hvem der skal betale og hvor meget. Det var ganske givet derfor, at verdenslederne kollektivt udeblev fra denne farce.
Lad os hellere løse klodens helt store udfordringer med vækst og kernekraft som nøglekomponenter, på lige fod med andre klimavenlige løsninger.
