I Sovjetunionen var mediebilledet domineret af de to store landsdækkende dagblade Pravda og Izvestia og til en vis grad af ungdomsavisen Komsomolskaya Pravda. Disse statsstyrede blade var fra første til sidste side fyldt med løgn, fortielser og fordrejelser, der alle havde til formål at hylde sovjetsystemet og skjule dets mange fejl og mangler.
Sovjetborgerne vidste udmærket, hvad de var oppe imod, og der opstod den tradition, at familien med betroede venner samledes om aftenen omkring køkkenbordet, hvor man over en flaske vodka og et glas syltede hvidløgsagurker udvekslede hverdagens virkelige nyheder.
I Danmark har vi ikke Pravda og Izvestia, men vi har noget, der næsten er lige så godt, nemlig DR og TV2, der ligesom medierne i det gamle Sovjetunionen er statsejede og statsdrevet.
Alle opinionsundersøgelser bekræfter, at et stort flertal af journalisterne stemmer rødt, hvilket præger redigering og valg af nyheder og kommentarer. Og der er mere på vej, hvor det kommer fra.
Den marxistiske kaserne
Danmarks Journalisthøjskole er en marxistisk kaserne, hvor Enhedslisten ifølge meningsmålinger er det dominerende parti blandt rekrutterne.
De to statsdrevne tv-stationers stærke dominans gennem årtier har ikke bare flyttet vælgernes politiske holdninger ind mod centrum-venstre midten, men også de tidligere borgerlige aviser, der nu er del af en stærk mediefalanks.
Falanksen støtter klimamyten om global opvarmning fra menneskeskabte CO2-udledninger, hylder den katastrofale grønne omstilling, kolporterer had mod det borgerlige USA, jøder og grundborgerlige partier i Europa som AFD, Rassamblement National og det hollandske Frihedsparti uanset, at disse bevægelser alle har partiprogrammer, der er fast forankret i grundlove og forfatninger.
Det totalitære islamiske samfundssystem, som enhver muslim har underkastet sig, er undtaget fra kritik og skepsis i det danske medieunivers.
National genopdragelse
DR og TV2 har altid paraderne oppe, og ved den mindste kritik af den redaktionelle ensretning kan de diske op med en række meningsmålinger, der klart dokumenterer, at mediebrugerne og vælgerne udtrykker stor tillid til nyhedsformidlingen på dansk tv.
Danskerne er således glade for at æde det, der bliver serveret og har ikke trang til over en flaske vodka og syltede agurker at skille skidt fra kanel.
Den nationale genopdragelse er lykkedes til fuldkommenhed således, at et prøvevalg ved præsidentvalget i USA i november viste, at mere end 90 pct. af de adspurgte danske vælgere ville have stemt på Kamala Harris, der ude over at være usympatisk, doven og inkompetent også i meningsmålinger var kåret som den ringeste vicepræsident i USA’s historie.
Som der står på genforeningsstenen i Bredebro ved Tønder: ” Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.” Men det vil vi danske altså, bare vi er trygge, og der er fred og ro på bagsmækken.
Hvor alle mener det samme
Og så luner det jo, at vi er i godt selskab i en stor fælles mediefamilie, der mener og siger det samme. Danske medier er tæt forbundet med de amerikanske, britiske og nordiske centrum-venstre medier, der alle har de rigtige meninger om præsident Trump, klimaet, den grønne omstilling, jøder og den systemiske racisme rettet mod muslimer.
Professor G.L.H Svendsen fra Syddansk Universitet har i en undersøgelse påvist, at danske journalister i 90 pct. af de undersøgte tilfælde udelukkende bruger venstreorienterede kilder i deres arbejde. Vi ligger således, som vi har redt og er godt tilfredse med det.
Hvordan skal resterne af det liberale-borgerlige Danmark komme ud af den røde mediefælde og skaffe sig fri og frisk luft i nyhedsformidlingen?
Det borgerlige Danmark nedklæmpet
Det er en svær opgave, da det borgerlige Danmark stort set er nedkæmpet og kun befinder sig i nogle få modstandslommer grupperet omkring liberale og konservative netaviser som Kontrast, 24NYT, Document og Den Korte Avis.
Her finder man megen sober, troværdig og modig kvalitetsjournalistik og analyse, men pengene er få og overmagten stor. Stenrige borgerlige fonde skal ikke have ørerne i maskinen og fornærme regering og mediemonopolerne ved at støtte en ægte borgerlig nyhedsformidling.
Politikerne vil nu engang have kontrol med medierne enten ved at eje dem eller gennem omfattende mediestøtte, der er næsten lige så godt. Alle har set, hvad politikerne gjorde ved Radio Mercur og Radio 24/7, og de er parate til at gøre det igen, hvis der opstår forsøg på at etablere en fri, landsdækkende radio eller tv-kanal.
Den danske version af ytringsfriheden
Der er sikkert en del ikke centrum-venstre borgere, der spørger sig selv, hvorfor man som tv-forbruger er henvist til det marxistiske CNN, de ligeledes venstresnoede BBC, NBC og Sky News som udenlandske medie-kilder.
Hvorfor tilbyder kabelselskaberne ikke Fox News, Newsmax eller OAN som borgerlig modgift til den røde nyhedsstrøm? En privat kontakt i et af vores store kabeltv-selskaber beretter, at det i høj grad er et politisk spørgsmål.
Her er man klar over, at det samlede danske medieindustrielle kompleks i samklang med Christiansborg ville betragte det forhadte Fox News i det danske kabelnet som sabotage mod den danske version af ytringsfriheden. Og det uanset at Fox News nu er USA’s største og mest populære tv-nyhedskanal.
Politikere og etablerede medier ville betragte det som landsforræderi, hvis Sean Hannity, Laura Ingraham og Jesse Waters pludselig havde daglig adgang til de danske stuer. Da kabel-tv virksomhedernes drift er afhængig af en række offentlige tilladelser, har man i branchen – ligesom modtagerne af mediestøtten – valgt at rette ind.
Pravda på dansk
Vi må således nøjes med det nødlidende CNN, der i USA styrtbløder seere, som er trætte af kanalens evindelige løgne og falske nyheder.
En forbrugerundersøgelse fra 2025 viste, at CNN i dagtimerne nu har færre seere end H&G-kanalen ( House & Garden). Er man en IT-fingernem forbruger i Danmark kan man dog tegne et abonnement på Fox gennem sin iPhone og så caste den op på sin tv-skærm.
Men det er altså en løsning for de avancerede. Vi andre må tage til takke med vores daglige Pravda og Izvestia.
