Kort Nyt

30.11.22

Folketingsvalget forløb uden indblanding fra fremmede stater

PET har i overvågning af valgkampen i Danmark ikke set tegn på indblanding fra for eksempel Rusland.
Det danske folketingsvalg forløb uden "koordineret og systematisk indblanding fra fremmede statslige efterretningstjenester". Det viser overvågning, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har foretaget sammen med andre myndigheder. (Arkivfoto).
Det danske folketingsvalg forløb uden "koordineret og systematisk indblanding fra fremmede statslige efterretningstjenester". Det viser overvågning, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har foretaget sammen med andre myndigheder. (Arkivfoto).

Folketingsvalget, som kulminerede på valgdagen 1. november, forløb uden indblanding fra fremmede magter.

Sådan lyder det fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Sammen med andre myndigheder har PET overvåget valgkampen.

- Dermed er valgkampen forløbet i tråd med tidligere valghandlinger i Danmark, hvor PET hidtil ikke har afdækket koordineret og systematisk påvirkningsvirksomhed fra fremmede stater som eksempelvis Rusland, står der i en pressemeddelelse.

I en trusselsvurdering i oktober pegede PET sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på, at det var "mindre sandsynligt", at eksempelvis Rusland ville forsøge at påvirke valget.

Det var dog muligt at se såkaldte påvirkningsoperationer. Det kan foregå ved at sprede for eksempel misinformation. Det kan være via platforme på internettet.

Borgere eller politikere kan dog godt være stødt på falske profiler på sociale medier under valget. Det siger Anders Henriksen, der er chef for kontraspionage hos PET, i en pressemeddelelse.

- Men PET har ikke set det, PET betegner som koordineret og systematisk påvirkning.

- Det betyder, at vi ikke har set fremmede efterretningstjenester udføre større påvirkningskampagner eller deciderede påvirkningsoperationer for eksempelvis at forsøge at skabe splittelse hos danskerne og danske politikere, lyder det.

Op til folketingsvalget i 2019 var der frygt for, at udenlandske magter ville blande sig i valgkampen og valget med digitale påvirkningskampagner.

Det kom blandt andet af situationen omkring valget i USA i 2016. Her kom det frem, at der havde været forsøg på at påvirke valget, som stod mellem Republikanernes Donald Trump og Demokraternes Hillary Clinton.

I oktober sagde Tobias Liebetrau, der er militærforsker på Københavns Universitet, til Ritzau, at der ikke var en dansk politiker eller et parti, som et land som Rusland kunne få meget ud af at hjælpe frem.

- Vi har løbende set, at det ikke er os, som Rusland primært interesserer sig for, når det kommer til hack-and-leak og misinformationskampagner.

- Vi ser ikke samme grad af splittelse i det danske samfund, som der åbenlyst er i USA og andre europæiske lande. Der er simpelthen mere at hente for russerne i andre lande end Danmark, lød det.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter