Debat

10.06.24

Mandens rolle er ikke at følge med moden, men at blive sig selv

Når jeg hører kvinder sige, at de ikke har brug for mænd, ved jeg, at de forstår meget lidt, skriver vor mand i Vestjylland, som foretrækker en lidt for bred røv frem for at halse efter en smuk kvinde. I må gerne rende rundt og bilde jer ind, at kønsrollerne er flydende. Men eksperimentet er slået fejl.
Jeg er ofte i skoven; vandrer, øver mig i at skyde. En mands rolle er ikke at følge med moden, men at blive sig selv. Den maskuline væren skal netop være en klippe for kvinden. Det kræver selv-konstans, som går på tværs af sociale kontekster.
Jeg er ofte i skoven; vandrer, øver mig i at skyde. En mands rolle er ikke at følge med moden, men at blive sig selv. Den maskuline væren skal netop være en klippe for kvinden. Det kræver selv-konstans, som går på tværs af sociale kontekster.

For ethvert menneske gælder det, at man er nødt til at satse, handle og tro på, at det lykkes. I dag tænker mænd og kvinder meget over deres rolle i forhold til hinanden. Ikke med en naturlig ro, men med en politisk vision om at forandre sig selv imod naturlovenes fordring. Det er ikke den rigtige vej. Se bare på statistikkerne og de mange debatter om kønsroller.

Feminismen kan ikke bidrage med noget til mænd. Der er for mange superpositioner indbygget i det teknisk set ulogiske ægteskab mellem marxisme og postmodernisme.

Mænd bør vende sig ud af mod verden fremfor at søge ind i egen solipsisme. Terapeutiske bevægelser strider oftest imod mandens naturlige rytme; mænd har brug for noget andet. Der er sikkert nogle kvinder, der vil grine, men for mænd, er der formentlig mere terapi over en vandretur og en halvlunken Limfjordsporter indtaget ved et bålsted end syv sessioner med en mandlig udgave af yoni-yoga med duftlys, røgelsespinde og noget fermenteret saft i pauserne.

Vi har brug for hinanden
Mænd og kvinder har brug for hinanden. Når jeg hører kvinder sige, at de “ikke har brug for mænd” ved jeg, at de forstår meget lidt. Det er ligesom at høre børn sige, at det var “ørnen der, kom flyvende med havregrynene” eller noget andet spøjst, som kommer fra deres fantasi. Men børn er undskyldt. Det er voksne kvinder ikke.

Jeg har brug for kvinder. Min afdøde bedstemor står som et forbillede, min mor fødte mig til denne verden, moderen til min søn giver ham mange vigtige dimensioner, jeg kan ikke kan give ham, og jeg vil nødigt undvære min nuværende kæreste, som er en yndig bondepige med feminine kvaliteter, der giver muligheden for yin og yang.

De færreste mennesker er originale. Det siger jeg ikke for at hævde mig, men den dybe tallerken er opfundet. Der mange i dag, der forceret forsøger at fremstå originale, indsigtsfulde og belæste. Men med intellekt og visdom gælder det samme, som når man laver mad; alverdens gode ingredienser gør ingen god ret.

En håndfuld tomater fra haven, lidt basilikum, lidt god olivenolie, en lagret balsamico, lidt salt og peber og en burrata-ost spredt ud på toppen. Mere er er ikke nødvendigt. Salaten bliver ikke bedre af tilføjelsen af en fermenteret tomatmayo eller at være placeret i en perfekt cirkel af porreaske. Tværtimod.

Vi har brug for retning og trygheden til at udvikle med visheden om, at i morgen er hele kulturen ikke skiftet i øst, når vi dagen før var i vest. Den relativisme og de kulturrevolutionære vildelser, vi dagligt er vidne til, skader troen på et sammenhold, der rækker ud over den enkelte, og ikke bare er kronisk forankret i statens voldsmonopol.

Evnen til at være farlig
“Alle mænd er rovdyr,” sagde den sensationelt arrogante Karen Melchior engang. Jeg vil ikke betragte mig, som et rovdyr. Men det er korrekt, at jeg tilstræber at have evnen til at være farlig, hvis nogen truer mig og min familie. Mænd kan godt lide at beskytte deres familie. Det er en vigtig mission i vores liv.

Den amerikanske våbenproducent Henry Repeating Arms har mottoet Provide & Protect. I Danmark har vi ikke meget tilovers for “skydegale amerikanere”. Nej, vi nøjes med at ringe til politiet, når forbrydelsen er sket, og håber på, at de tager telefonen.

Provide & Protect betyder ikke, at kvinder skal gå hjemme og blive væk fra arbejdsmarkedet, men er en fordring til manden om, at han til fulde skal bruge sine talenter til at give ressourcer til familien og forsvare den, hvis trusler opstår.

I må gerne rende rundt og bilde jer ind, at kvinder ikke har brug for mænd eller, at kønsrollerne er flydende. Men eksperimentet er slået fejl. Vores nuværende kultur er usund for både mænd og kvinder.

Tatoveringer på Tinder
Jeg kan huske, da jeg en overgang havde Tinder, var der mange kvinder, der søgte mænd med tatoveringer. Jeg har ingen tatoveringer. Min nuværende kæreste har nogle få tatoveringer, men jeg ville ikke have ringeagtet hende for at være helt fri for blæk. Idéen om “manden med tatoveringer” er blot det; en idé. For sagen er, at tatoveringen ikke længere symboliserer det, den historisk gjorde.

Som med mange andre ting i dag, bliver det ved den “symbolske betydning”. Tatoveringen, som symbol på krigerens liv og levned er en stående vittighed, når man ser på det senmoderne samfund i dag.

Og det er ikke for specifikt at kritisere tatoveringer. Det er blot for at sætte en streg i blæk under, at vi har forvildet os til at opføre os som æstetiske symboler fremfor at turde at repræsentere det stræbende, fejlbarlige menneske.

Jeg er ofte i skoven; vandrer, øver mig i at skyde (lovligt - selvfølgelig), laver kaffe på mit Trangia, lytter til fuglesang og runder dagen af med et godt glas vin på bagsmækken af min firhjulstrækker. Jeg er sikker på, at det giver meget street credit på Tinder, hvis jeg loggede på der. Men det er uvæsentligt - for en mands rolle er ikke at følge med moden, men at blive sig selv. Den maskuline væren skal netop være en klippe for kvinden. Det kræver selv-konstans, som går på tværs af sociale kontekster.

Maskulinitet
Hvis det i morgen blev populært for mænd at gå i kjole (hvis ikke det allerede er det), kommer jeg ikke til at storme ned i H&M og købe mig fattig. Om det så blev forbudt for mænd at gå på restaurant iført bukser, så spiser jeg bare en sandwich på bænken udenfor - eller endnu bedre; sætter mig et sted i naturen og varmer en lille ret over lejrbålet og finder lommelærken frem.

Det er på tide, at mænd finder deres maskuline energi og bygger på den. I stedet for at lade bossgirls sætte dagsordenen og indfinde sig i et slags “rent forhold” i en giddensk forstand (efter den engelske sociolog Anthony Giddens, red.), hvor det kun er et ultratyndt lag fernis, der holder sammen på forholdet til den seneste kæreste.

Der findes mange måder at være mand på, men det skal forankres i vores naturlige maskulinitet. Og maskulinintet er ikke en flydende, relativistisk dimension. På samme måde, som at udsagnet “fugle kan flyve” ikke er usandt, fordi enkelte fugle ikke kan flyve.

Og lige en sidste ting; kvinders fysiske skønhed er vigtig. Men hellere en lidt for bred røv og en varm sjæl end at halse efter en smuk kvinde, der bliver tør samtidig med at din opsparing løber tom.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter