For ethvert menneske gælder det, at man er nødt til at satse, handle og tro på, at det lykkes. I dag tænker mænd og kvinder meget over deres rolle i forhold til hinanden. Ikke med en naturlig ro, men med en politisk vision om at forandre sig selv imod naturlovenes fordring. Det er ikke den rigtige vej. Se bare på statistikkerne og de mange debatter om kønsroller.
Feminismen kan ikke bidrage med noget til mænd. Der er for mange superpositioner indbygget i det teknisk set ulogiske ægteskab mellem marxisme og postmodernisme.
Mænd bør vende sig ud af mod verden fremfor at søge ind i egen solipsisme. Terapeutiske bevægelser strider oftest imod mandens naturlige rytme; mænd har brug for noget andet. Der er sikkert nogle kvinder, der vil grine, men for mænd, er der formentlig mere terapi over en vandretur og en halvlunken Limfjordsporter indtaget ved et bålsted end syv sessioner med en mandlig udgave af yoni-yoga med duftlys, røgelsespinde og noget fermenteret saft i pauserne.
