De amerikanske priser synes at have toppet, og i oktober faldt inflationen for fjerde måned i træk.

Forbrugernes priser var i oktober 7,7 procent højere end et år tidligere. Det betyder altså, at priserne stadig er højere sammenlignet med for et år siden.

Til sammenligning viste tal fra Danmarks Statistik torsdag, at priserne i Danmark i oktober var 10,1 procent højere ned for et år siden.

I USA er tempoet af prisstigningerne begyndt at tage af, siden de i juni var steget med 9,1 procent over det seneste år.

Prisstigningerne i oktober var også roligere, end økonomer havde forventet på forhånd.

I USA såvel som i Europa har centralbanker forsøgt at slå prisstigningerne ned ved at hæve renterne. Det skal gøre det dyrere at låne penge og billigere at spare op.

Tanken bag er, at det får virksomheder og forbrugere til at holde lidt på pengene. Dermed falder efterspørgslen generelt set - og det skal så gerne trække priserne ned.

I USA har centralbanken, Federal Reserve, trådt ualmindeligt hårdt på rentebremsen med fire hævelser af 0,75 procentpoint.

Når den amerikanske centralbank ændrer på sine renter, påvirker det i høj grad de finansielle markeder - som dansk økonomi også er en del af.

Når private skal låne penge ud, kigger de blandt andet på, hvad renten er hos centralbankerne. Derfor påvirker alene forventningen om kommende rentestigninger også renteniveauet rundt omkring.

Derfor vil en højere end ventet inflation få renterne rundt omkring til at stige. Der vil i det tilfælde nemlig være forventning om yderligere rentestigninger fra Federal Reserve.

Modsat vil det få renterne til at falde mere til ro, når inflationen er lavere end ventet.

Derfor kommer det sandsynligvis også til at kunne mærkes i Danmark, at inflationen i USA er lavere end ventet ifølge cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

- Det er en mærkbar lettelse for markederne, hvor vi ser renterne falde ret markant. Det smitter også af på de danske renter, som peger ned efter tallet fra USA, skriver han i en analyse.

- De danske boligejere mærker presset fra den høje inflation og de stigende renter i USA.

- Særligt de fastforrentede lån er påvirkede fra den anden side af Atlanten. Renten på et fastforrentet lån lyder i dag på seks procent, hvor det til sammenligning var to procent ved årsskiftet.

- Den høje inflation og den kraftige stramning af pengepolitikken i USA spiller en rolle, skriver Jeppe Juul Borre.

Både Jeppe Juul Borre og Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, peger dog på, at inflationen i USA stadig er langt over det niveau, som Federal Reserve ønsker sig.

Særligt er priserne, hvis man ser bort fra fødevare- og energipriser, højere end længe. Det er det, der kaldes kerneinflation. Og her er der ikke tegn på, at prisstigningerne aftager.

Samtidig er der stadig gang i amerikansk økonomi, hvilket betyder, at man kan hæmme den yderligere, uden at den går helt i stå.

- Den amerikanske centralbank er især bekymret over den høje kerneinflation. De mange rentestigninger har endnu ikke haft afgørende effekt på kerneinflationen, skriver Allan Sørensen i en analyse.

- Vi ser frem mod en ny rentestigning på det næste rentemøde i december.