Ph.d.-studerende i tykfobi og bygninger, der ikke må tage navn efter historiens store mestre. Eksempler på bizar identitetspolitik står i kø. Men er det kun skøre indfald, eller er der tale om en farlig tendens, der også har tag i Danmark - og hvad skal vi i givet fald gøre ved det?

I denne udgave af Henriks Halvtomme Glas har vært Henrik Dahl besøg af Malte Frøslee Ibsen, ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Et centralt tema er, hvad der er vejen frem, når og hvis de klassiske idealer for uddannelse og forskning er udsat. 

Ibsen medgiver, at der findes fjollede eksempler. Samtidig er han dog mere fortrøstningsfuld end Dahl, hvad angår forskeres muligheder for at korrigere egne fejltrin, hvis det går skævt. Uden unødig politisk indblanding. 

“Men når det er gået galt, når ja-sigerne har reproduceret sig selv, og ortodoksien har indfundet sig, er det så ikke en proces, der er irreversibel? Kan man komme ud af den?” spørger Henrik Dahl sin gæst. 

“Hvis man prøver at detailstyre politisk, tror jeg netop, man spolerer de mekanismer, og så risikerer man netop at producere de ja-sigere. Når forskere siger, at ‘jeg skal måske interessere mig for det her spørgsmål og svare på det her spørgsmål, hvis jeg vil have penge næste gang’,” svarer Malte Frøslee Ibsen. 

Undervejs kommer de to ind på den opsigtsvækkende sag, hvor professor Ole Wæver blev hængt ud som racist på et højst tvivlsomt grundlag. Det handler også om, at selv god forskning herhjemme er afhængig af publicering internationalt - og hvad så, hvis man skal være woke for at blive udgivet? 

Og mod slutningen lykkes det faktisk for Malte Frøslee Ibsen at opmuntre sin mere pessimistiske modpart med en anekdote fra den akademiske verden.

Se dette og meget mere i den seneste udgave af Henriks Halvtomme Glas herover.

Husk, at du også kan finde alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.