“Vi har en folkeskole, som leverer dårligere og dårligere faglighed, og faglighed er det vigtigste i dannelse. Adam Smith talte også om det: Hvis du ikke har en befolkning, der kan regne og skrive, så har du ikke en befolkning, der kan deltage på lige vilkår i et marked, eller i et demokrati for den sags skyld.”
Ordene kommer fra Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen, der er ph.d., uddannelseschef hos CEPOS og ekstern lektor på AAU og CBS. Han er inviteret i Cilles Sorte Skole til en snak om uddannelse og dannelse, og hvordan de to hænger sammen i dagens Danmark. Til daglig står han for CEPOS Akademi, i hvis regi han normalt holder oplæg for omkring 1 pct. af landets gymnasieelever – et tal, der er steget til 30 pct. under corona-tiden. Oplæggene kan handle om alt fra anvendt matematik til vækst og velfærdsstat, og både eleverne og deres lærere – som sjældent er enige med CEPOS – har ifølge Sløk-Madsen haft stor fornøjelse af de digitale borgerligt-liberale input under skolernes lock down.
Dannelse består af tre elementer
Hele uddannelsessystemet optager Sløk-Madsen en del, og han mener, det de seneste år er kommet i en dårlig forfatning. Det starter helt nede i folkeskolen, hvor begrebet dannelse ikke længere har rodfæste.
“Dannelse består af tre elementer: At kunne læse og skrive, regne og have et relativt stort reservoir af potentielt ligegyldig paratviden, som til gengæld bare bygger ind i, at du kan forholde dig kritisk til verden,” forklarer Sløk-Madsen og fortsætter: “Og der er det jo gået helt den anden vej i folkeskolen. Så lærer de at søge ting på Google, men Google kan jo ikke stave – Google staver sådan, som de fleste staver. Der har vi som borgerligt-liberale virkelig svigtet folkeskolen, og det betaler vi prisen for nu,” mener han.
Drop optimeringsparadigmet
Før vi kan løse de problemer, Sløk-Madsen ser i det nuværende danske uddannelsessystem, er det nødvendigt at bryde med det, han kalder optimeringsparadigmet, hvor vi tænker, at uddannelse skal optimeres til samfundets behov:
“Uddannelse skal ikke optimeres til samfundets behov – uddannelse skal være en personlig investering, og så er det da godt, hvis det også kan bidrage mere til samfundet, men vi skal væk fra den der planøkonomiske idé om, at nu skal vi bestemme, hvad folk skal være uddannet til.”
Han oplever, at der er sket kæmpe forskydninger i undervisningen på universitet og en ændring i de studerendes tilgang til, hvad undervisning er:
“Det handler mere om at have de rigtige noter, please læreren og få et 12-tal i stedet for at tilegne sig og internalisere viden,” siger Sløk-Madsen, der mener, at vi spilder rigtig mange ressourcer på universiteterne pga. en kombination af dårligere faglig ballast og finansieringssystemet med “gratis” uddannelse betalt over skatten:
“Når du har noget, du ikke selv skal betale for, så tror jeg desværre, der sker det, at undervisning går fra at være en investering til at være et forbrug, og du har helt klart et andet forhold til forbrug, end du har til investering.”
Hør Stefan Kirkegaard Sløk-Madsens syn på uddannelsessystemets mangler og problemer og hans bud på, hvordan vi løser dem i afsnittet ovenover.
Husk, at du også kan finde alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.
