Rasmus og Mikkel vender udviklingen i Gaza, hvor Israel synes at have haft overraskende stor militær succes med invasionen i den nordlige del af striben. Der blev også tid til at vende situationen i Venstre, hvis nye formand skal bygge bro mellem værdipolitiske wokeister og co2-begejstrede landmænd.
Hvilken intellektuel og politisk arv efterlader den nyligt bortgåede Søren Krarup sig? Og er sandheden efterhånden blevet irrelevant i debatten om krigen mellem Israel og Hamas?
En eks-direktør og en eks-chefredaktør vender Kontrasts fremtid. Og så har den socialdemokratiske chefideolog, Kaare Dybvad, skrevet en bog om nødvendigheden af at arbejde for og i den socialdemokratiske velfærdsstat.
Efter længere tid venten er israelske styrker rykket ind i Gaza, om end i noget mindre omfang end mange havde forestillet sig. Hvad ved vi om den israelske plan? Og så havde Nye Borgerlige landsmøde i weekenden, og Rasmus Ulstrup giver sin analyse af partiets situation og muligheder.
I Weekendavisen kan man læse, at man bliver mere ulykkelig af at have små børn, så derfor skal samfundet sikre en mere ligelig fordeling af barsel og børnepligter. Hvad siger patriarkatets repræsentanter, Rasmus og Mikkel, mon til det?
Jakob Ellemann-Jensen har trukket sig som venstreformand og dansk politik efter en lang periode med historisk elendige meningsmålinger. Selv siger han, at det var fordi, han som person stod i vejen for partiet. Men var det virkelig problemet?
Medierne var særdeles skeptiske overfor rapporter om halshuggede israelske børn, men meget hurtige til at holde Israel ansvarlige for bombningen af et hospital i Gaza. Er det dobbelte standarder på spil?
Studerende på KU udvandrende i protest, fordi en underviser til en forelæsning om historisk racisme udtalte ordet 'neger'. Andre er bange for blive spurgt uden at række hånden op. Redaktionens sure gamle mænd taler om ungdommens forfald.
Sidste sæson af Paradise Hotel skulle være normkritisk, progressivt og woke. Men det gad seerne bare ikke, så nu undskylder Viasat og vender tilbage til husarer med muskler og barmfagre skønjomfruer. Hvad betyder det - og hvad med det nyligt overståede Gift ved første blik, som Mikkel og Rasmus følger intenst?
Vi har terrorsympatisører i landet, og vi har dele af venstrefløjen, der mener, at hvis man er underlegen, så har man per definition ret. Begge dele er et stort problem.
Har der nogensinde været en palæstinensisk stat? Angreb Hamas besatte områder i Israel? Hvad er forskellen på Gaza og Vestbredden? Og hvad er Irans interesse i konflikten? I dagens Fyraften stiller Rasmus Ulstrup spørgsmål, og Mikkel svarer efter bedste evne.
Natten til lørdag angreb terrorbevægelsen Hamas Israel med både missiler og styrker, der trængte ind i byer nær grænsen. Angrebet kom tilsyneladende helt bag på de israelske efterretningstjenester, og et større antal civile israelere er nu dræbt eller taget som gidsler. Men hvad ønsker Hamas, og hvordan vil Israel svare igen?
Etisk Råd bliver alt for ofte en sovepude for politikere, der ikke selv kan eller tør forholde sig til svære spørgsmål. Og det er et problem, for etik er også politik.
I Sverige overvejer myndighederne nu at sætte militæret ind mod indvandrerbander, der står bag skuddrab i et omfang, som langt overstiger resten af Skandinavien. Det er afgørende, at vi ikke lader det samme ske i Danmark.
Elon Musk og flere danske Michelin-kokke er for nylig blevet fremstillet som grænseoverskridende, koleriske og nedværdigende. Men er den ubehagelige adfærd storhedens skyggeside, eller skal de bare lære at opføre sig ordentligt?
Er velfærdsstaten til for borgerne eller er det snarere omvendt? Socialdemokratiets ønske om at diktere danskernes arbejdstid indikerer på foruroligende vis det sidste.
Ikke overraskende har de nye barselsregler ført til, at danske børn nu kommer tidligere i institution. Præcis som kritikerne advarede om, inden de blev vedtaget.
Hvorfor græder Rasmus til Gift ved første blik? Har programmet forladt et oprindeligt sundt og reaktionært udgangspunkt, og hvilke par bliver monstro sammen? Få svarene i dagens Fyraften.
Dansk Erhverv drømmer om langt, langt flere ikke-europæiske arbejdsmigranter, og den er Lars Løkke helt med på, hvis bare de bliver ansat på overenskomst. Du gætter aldrig, hvad Rasmus og Mikkel synes om det forslag.
De Konservative står sløjt i meningsmålingerne og bøvler med både møgsager og afhoppere, mens Papes lederskab får hård kritik. Kontrasts konservative-hvisker, Rasmus Ulstrup, analyserer situationen og giver sine bud på en vej fremad.
Christianitterne har fundet ud af, at peace, love and harmony ikke kan skærme dem fra skyderier, og Morten Messerschmidt melder DF ind i blå blok som fuldtonet borgerligt parti. Men hvad er idéen bag det?
Putin-regimets formodede drab på Yevgeny Prigozhin viser, at den russiske ledelse har droppet alle forsøg på at fremstå som en regelbunden retsstat. Nu er kun den rå magt tilbage, mener Rasmus og Mikkel.
Zelenskyj får både kampfly og hyldest af Danmark, og Rasmus og Mikkel billiger begge dele. Og så har Venstres formand højlydt kappet forbindelsen til blå blok. Men hvad er lige rationalet bag dén udmelding?
Regeringens tre partiformænd er kede af, at folk kalder dem teknokrater, selvom de med Mette Frederiksens egne ord "ikke rigtig [har] dvælet ved, hvad der egentlig er vores fælles mål". Så nu tager de på tur med Anders Breinholt.
Donald Trump har kurs mod både alvorlige retssager og den republikanske norminering til præsidentvalget i 2024. Hvad sker der lige i USA, og hvad skal man som europæer mene om det hele?
Regeringen forsøger ihærdigt at italesætte sin eftergivenhed overfor voldsmænd og diktaturstater som ansvarlighedens og nødvendighedens politik. Mikkel og Rasmus køber den ikke helt, og taler derefter om Oppenheimer, som de til gengæld er begejstrede for.
Rasmus og Mikkel er tilbage fra ferie, og de er sure. Sure på regeringen, sure på islamisterne og sure på de folk, som er villige til at afgive en lille smule frihed for illusionen om lidt mere sikkerhed.
Kontrasts redaktion går på ferie 1. juli, så Rasmus og Mikkel ønsker lytterne en god sommer, taler lidt om Stockholm, som Rasmus skal besøge, og giver så boganbefalinger om hhv. en kaotisk periode i Østeuropa og en marxistisk sociolog.
Mikkel og Rasmus diskuterer de nye miljø- og klimavenlige kostråd, hvorefter Rasmus prøver at ræsonnere sig frem til, hvorfor han aldrig har været til festival - eller koncert.
Rasmus og Mikkel finder det beundringsværdigt, at Alex Vanopslagh fik tusindvis af danskere til at bruge en onsdag aften på politisk debat i KB Hallen. De mener dog også, at konceptet har plads til forbedring.
Nu får københavnerne endnu flere affaldsspande at sortere i. Mikkel og Rasmus mener, det skyldes, at venstrefløjen vil have os til at lide for vores syndige overforbrug.
En undersøgelse viser, at 20 procent af mænd under 50 år, mener at ligestillingen er gået for langt. Det mener ligestillingsminister Marie Bjerre er et problem. Gør Mikkel og Rasmus mon også?
Klima er det vigtigste emne for unge i Danmark, men hvorfor egentligt? Handler det om en kærlighed til klimabalance, eller er det udtryk for en større længsel efter en verden, der giver mening?
Med udgangspunkt i Alex Vanopslaghs nye bog diskuterer Mikkel og Rasmus, hvordan det stiller borgerligheden, at fællesskabsbegrebet har fået en så central rolle i den borgerlige lejr. Det åbner muligheder for et nyt politisk sprog, en ny sympatisk vision for det gode liv, men også interne stridigheder i den i forvejen splittede blå blok.
Wegovy er Novo Nordisks angivelige mirakelmiddel mod overvægt, og på Kontrast har både Mikkel og Rasmus kastet sig ud i det. Men trods dets effektivitet forekommer det hos mange moralsk problematisk. Men hvorfor egentlig? Og hvad siger det om det moderne samfund?
Mikkel og Rasmus diskuterer baggrunden for Enhedslistens udspil om abort i 22. uge. Og så bliver Rasmus så animeret, at han spilder kaffe udover studiebordet.
Mikkel og Rasmus er uenige om, hvorvidt det er problematisk at en sort skuespiller har fået rollen som Ingeborg Skjern i musicalopsætningen af Matador. Og så diskuterer de ubehaget ved den moderne verden og alt dens teknologiske fremskridt.
En lang række lande oplever faldende fødselsrater, og den udfordring rummer dilemmaer for både konservative, liberale og venstreorienterede. Mikkel og Rasmus diskuterer med fuglefløjt i baggrunden.
Er det ok, at tale grønlandsk i det danske Folketing? Er det på tide at Grønland bliver selvstændigt, eller er den nordatlantiske ø af for stor udenrigspolitisk betydning for Danmark?
"Man kan kan roligt stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, for Danmark kan jo altid nedlægge veto!", lød det fra de EU-begejstrede partier for et år siden. Nu åbner Løkke så for at droppe vetoretten ift. udenrigs- og forsvarspolitik. Fordi selvfølgelig.
Onsdag skal Folketinget behandle et beslutningsforslag om undervisningsmateriale til Muhammedtegningerne til brug i folkeskolen. Det diskuterer Mikkel og Rasmus denne mandag.
Mikkel og Rasmus vender dagen i går, hvor der var borgerlig 1. maj på Christiansborg, og så snakker de om en museumsdirektør, der har misforstået, hvad nationalhistorie går ud på.
Mikkel og Rasmus vender regeringens forslag om en arbejdspligt på 37 timer målrettet langtidsledige indvandrere. Der er også tid til at snakke om Danmarks Radios bias, rumraketter og Elon Musk.
Jon Stephensen forstætter med at være en torn i øjet på sit eget parti, men det er slet ikke så nemt at skille sig af med ham. Og så vender Mikkel og Rasmus også Morten Messerschmidts angreb på Liberal Alliance.
Nogle har dømt Lars Boje ude af politik efter hans Nye Borgerlige-exit, men Mikkel og Rasmus har en mistanke om, at et sådan projekt ville kunne lykkes. Og så vender de myndigheder og befolknings reaktion på weekendens bortførelsessag.
Mikkel og Rasmus diskuterer, om folk på venstrefløjen har ret, når de hævder, at nutidens unge bliver fattigere end deres forældre. Og så vender de også et par aktuelle sager som viser, hvor svært det er at udsende afviste asylsøgere.
Rasmus og Mikkel er tilbage fra påskeferie og diskuterer, hvorvidt serieformatet er ved at overhale spillefilm, og hvorfor Rasmus ikke er hoppet på Succession-hypen. Der bliver også droppet et par anbefalinger, inden de får talt om “mental load”.
ChatGPT er på få måneder blevet et uundværligt værktøj for ganske mange. Men er den egentlig kreativ, hvilke jobfunktioner spiser den, og kan den endda erstatte sociale relationer?
Advokat Knud Foldschack næsten græd af glæde, da det lykkedes, at få en kvindelig klient, som tilsluttede sig Islamisk Stats rædsels- og folkedrabsregime, til Danmark. Det gjorde Mikkel Andersson ikke.
Rasmus har læst en kronik af Lise Rønne i Politiken. Og hun har har nogle gode pointer i forhold til noget så nymodens som work-life-balance, mener han.
Mikkel og Rasmus diskuterer, hvorfor kvinder i dag er venstreorienterede i modsætning til tidligere. De vender også dragqueens på folkebiblioteker, og hvorvidt Rasmus faktisk går tur i skoven.
Mikkel og Rasmus overvejer, hvorfor kunstneres indspark i den offentlige debat næsten altid er banale og ligegyldige. Og så diskuterer de også, om medier bør lukke deres kommentarspor.
Mikkel og Rasmus diskuterer om Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kan blive henholdsvis det nye Venstre og Dansk Folkeparti. Og så er Mikkel begejstret for noget sydkoreansk reality-tv.
Mikkel og Rasmus vender udviklingen i Nye Borgerlige og en analyse, der viser, at der er ufatteligt få danskere, der både vil have lavere skatter og ser indvandring som en alvorlig trussel.
Mikkel og Rasmus vender den sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen, og hvad der er galt med Christiansborg. De får også diskuteret, hvorfor HBO's The Last of Us er en fremragende serie.
Mikkel og Astrid vender sidste nyt i Nye Borgerlige samt undervisningsminister Mattias Tesfayes opgør med skærme i skolen. Og så har Astrid en både lidt trist og spændende nyhed.
Den feministiske idé om patriarkatet er reelt en konspirationsteori, skriver Rasmus Ulstrup i et indlæg på Kontrast. Det debatterer han her med Mikkel Andersson.
Regeringen vil tage dine organer! Eller i hvert fald antage, at du nok gerne vil donere dem, hvis ikke du har sagt nej. Hvad er det borgerlige perspektiv på det? Mikkel og Rasmus diskuterer.
Morten Okkels interviewer Mikkel Andersson om at fortælle de dystre historier i Drabsfabrikkerne. Det handler om både holocaust, historieforfalskning og humor.
Bededagssagen bliver kun værre, og nu har Ellemann-Jensen meldt ud, at han ikke går til valg på en SVM-regering. Er nogen tidligere regering kommet så ringe fra start?
Præster, fagforeninger og venstrekoryfæer er sure over bededagsafskaffelse. Mikkel og Rasmus vender regeringens første shitstorm og anbefaler Netflix-horror.
Nye Borgerlige mister sin københavnske kommunalpolitiker, den tidligere pressechef er kritisk i interview, og ungdomsformanden vækker opsigt i Deadline. Vi gør status for NB.
Lise Nørgaard er død, og Matador står stadig som den bedste DR-serie. Statsministeren har holdt nytårstale, og så er Ulstrup blevet direktør for Kontrast!
Messerschmidt er frikendt! Astrid og Mikkel vender nyheden og perspektivet for blå blok. Hvem skal tage lederskab? Måske Vanopslagh, der er sidste nominerede til Kontrastprisen.
Rasmus, Astrid og Mikkel er ikke udelt begejstrede for den nye regering. V har solgt sig selv for billigt og statsministeren lagt sit eget politiske projekt i graven.
Venstre og Moderaterne har ofret løftet om advokatundersøgelse af minksagen på en kommende regerings alter. Ikke overraskende, mener Rasmus, mens Mikkel er mere skeptisk.
Nikolaj Bøghs nominering til Kontrastprisen foranlediger Mikkel og Astrid til at tale om (fraværet af) borgerlig kulturpolitik og amputation af armslængdeprincipper.
Rigets førende fyraftenspodcast vender weekendens store drama i Mediedanmark: Hvad sker der lige for krydsfeltet mellem journalistik og sociale medier?
Mikkel og Rasmus er uenige om, hvorvidt hykleri er en skidt ting. Til gengæld fornemmes der en vis enighed om, at Alternativister er moralsk fordærvede.
Mikkel og Rasmus bliver enige om, at danske kvinder nok alligevel skal arbejde resten af året, og taler om en mand, der har delt sin sæd ud til lesbiske kvinder.
Mikkel Andersson og Morten Okkels vender nyt fra både Danmark og Qatar, og hvordan begge steder er blevet politiske på nye måder. Der er også noget med dyr!
En ny MeToo-bog har ikke har fået den bedste modtagelse på Kontrast. Eller i andre medier. Men hvor fejler den? Og så er Henrik Dahl nomineret til Kontrastprisen, og det er velfortjent.
Rasmus mener, sygeplejerskerne skal stoppe med at brokke sig. Mikkel synes, at Danmark skal holde op med at være et puslingeland, der hygger sig i smug.
Valget i USA blev ikke den pro-Trumpske bølge, som mange frygtede/håbede på, men gør det nogen forskel i Danmark? Og hvad sker der for alle de konspirationsteorier?
Venstre-politikere åbner nu for regering med S, mens Løkke og Alternativet slækker på krav om minkundersøgelse, og redaktionen vender kovendingerne. Hvad sker der nu?
Dagen før valgdagen minder Morten Okkels sin redaktør om, at det ikke går så katastrofalt endda for det borgerlige Danmark. I hvert fald ikke det hele.
Astrid og Mikkel græder over Socialdemokratiets bestikkelse af offentlige ansatte, men bliver i bedre humør af Twitters raseri over Alex Vanopslaghs unge-appel.