02.09.23

500.000 seere så indisk rumsonde blive sendt afsted på solmission

Sonden "Aditya-L1" skal bruges til at studere solvinde og på længere sigt solens betydning for Jordens klima.
Det efterlod en stribe af røg og ild, da raketten blev sendt afsted fra Jorden. Det viste en livesending fra Indiens Rumforskningsorganisation (ISRO). (Arkivfoto).
Det efterlod en stribe af røg og ild, da raketten blev sendt afsted fra Jorden. Det viste en livesending fra Indiens Rumforskningsorganisation (ISRO). (Arkivfoto).

En indisk rumsonde med navnet "Aditya-L1" er lørdag morgen dansk tid blevet sendt afsted.

Det viser en livesending fra Indiens Rumforskningsorganisation (ISRO) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det efterlod en stribe af røg og ild, da raketten forlod Jorden, viser billeder fra ISRO.

Forskere fra rumforskningsorganisationen brød ud i klapsalver ved opsendelsen. Tæt på 500.000 seere så med på livesendingen ifølge Reuters.

Rumsonden skal bruges til at studere solvinde, som er strømme af partikler, der udsendes fra solens øvre atmosfære.

Solvind kan skabe forstyrrelser på Jorden ved blandt andet at påvirke radiokommunikation, satellitter og navigationssystemer.

Afsendelsen af rumsonden sker lidt mere end en uge, efter det lykkedes Indien som det første land nogensinde at lande et fartøj på Månens sydpol.

Mindre end en uge tidligere forsøgte Rusland ligeledes at lande et fartøj på Månens sydpol. Fartøjet blev ødelagt, da det skulle lande.

På længere sigt er det planen, at data, der indsamles fra "Aditya-L1", skal bruges til at afdække solens betydning for klimamønstrene på Jorden, skriver Reuters.

Indiens Rumforskningsorganisation har ifølge Reuters tidligere oplyst, at det vil tage "Aditya-L1" omkring fire måneder at nå den position, hvorfra solen skal studeres.

Rumsonden skal placeres i et af rummets lagrange-punkter, der befinder sig cirka 1,5 millioner kilometer fra Jorden.

Ved lagrange-punktet udligner tyngdekraften fra henholdsvis Jorden og Solen hinanden, hvilket betyder, at rumsonden vil blive fastholdt. Det kan beskrives som en slags parkeringsplads i rummet, skriver Reuters.

Det betyder blandt andet, at forbruget af brændstof bliver reduceret.

Lagrange-punkterne er opkaldt efter matematikeren Joseph Louis Lagrange.

Indiens regering afsatte ifølge Reuters tilbage i 2019 et beløb svarende til omkring 316 millioner kroner til missionen.

"Aditya-L1" har fået sit navn efter ordet for sol på hindi.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter