25.07.23

Forsker advarer: Kollaps af vigtig havstrøm er tættere på end vi tror

Et kollaps i havenes store transportbånd kan sandsynligvis ske om 37 år, viser et nyt studie.
Forskere kommer med en dyster klimaberegning, der forudser kollaps af den atlantiske havstrøm tidligere end før troet. (Arkivfoto).
Forskere kommer med en dyster klimaberegning, der forudser kollaps af den atlantiske havstrøm tidligere end før troet. (Arkivfoto).

En dyster klimaberegning fra Københavns Universitet (KU) lavet af forskerne Peter Ditlevsen og Susanne Ditlevsen forudser, at vigtige havstrømme kan kollapse langt tidligere end før beregnet.

Sker det, kan det få alvorlige konsekvenser for verdens klima allerede i midten af dette århundrede. Det kan blandet andet betyde, at vejret bliver koldere i Danmark, fortæller Peter Ditlevsen.

Han er professor ved Niels Bohr Instituttet og en ud af to forskere bag en ny rapport om den atlantiske havstrøm.

- Konsekvenserne er, at hvis vi ikke også havde global opvarmning, så ville det blive betydeligt koldere i Vesteuropa og Skandinavien. Det ville blive et klima, der minder om klimaet i Alaska, siger Peter Ditlevsen.

Peter Ditlevsen forklarer, at det nye studie forudser, at et system af havstrømme, der i dag fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, helt vil stoppe, hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser, som vi gør i dag.

Havstrømmen - termohaline cirkulation - er kendt som "havenes store transportbånd" og er et globalt kredsløb som dannes af sammenhængende havstrømme.

Strømmene transporterer lunt overfladevand fra troperne nordpå og koldt bundvand fra Arktis sydpå. Men systemet bliver løbende svækket, fordi der bliver ledt mere ferskvand ud i havet.

Det svækker den såkaldte grønlandspumpe, som er motoren i strømsystemet. Tipper systemet vil det ændre drastisk på temperaturerne på vores breddegrader.

Med 95 procent sikkerhed påpeger Peter Ditlevsen, at deres beregninger viser, at kollapset vil ske mellem 2025 og 2095. Mest sandsynligt om 37 år.

Peter Ditlevsen kalder selv beregningerne "meget bekymrende". Ud over de koldere temperaturer i Europa vil et kollaps hæve temperaturer i Afrika og troperne.

Han kalder det et problem oven i de klimaforandringer, der er i forvejen.

Den eneste mulighed for at modarbejde det er at "skynde os med at få stoppet vores udledninger af drivhusgasser til atmosfæren".

- Når vi først får overskredet det her niveau af drivhusgasser i atmosfæren, så er der ingen vej tilbage. Det er en uigendrivelig ændring, der kommer til at ske, hvis vi ikke gør noget snart, siger han.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Steffen Malskær Olsen er klimaforsker med speciale i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI. Han kalder klimaberegningen for "super robust og meget fint statistisk og matematisk arbejde".

- Men jeg vil påpege, at de data - den tidsserie - de bruger, ikke er målinger af havstrømme. Det er en indikator - en proxy - der er forbundet med en masse usikkerheder.

- Vi har simpelthen ikke målinger af havstrømme, der er i lange nok tidsserier til, at man kan lave den her type studier, siger han.

Dataene er fra Labradorhavet i det nordlige Atlanterhav og viser, hvordan temperaturen i havet har ændret sig over tid. Det betyder, at der er en del forbehold, som man bliver nødt til at have med.

- Det gør i mine øjne, at det er lidt friskt at komme med et årstal eller årti og ændre hele fundamentet for vores forståelse af golfstrømmen, siger Steffen Malskær Olsen.

Han kalder det et godt eksempel på en metode, men han mener ikke, at det kan bruges til at sige noget om udviklingen af golfstrømmen i den nære fremtid.

Der er store programmer, der måler havstrømmene, men de har kun være i gang i 20 til 30 år. Det betyder, at der ikke er data nok til at bruge dem til studier som det, der er blevet lavet på KU.

Nogle af de havstrømsmålinger, der faktisk er, viser stor stabilitet og er derfor i direkte modstrid med det, der bliver konkluderet i den nye beregning.

- De data, vi har, viser stabilitet og muligvis en øget styrke i varmetransport mod Arktis, hvilket er det modsatte scenarie.

- Men derfor skal vi stadig være yder på vagt, for det er muligvis et system, der kan tippe. Og derfor skal vi fortsætte med at måle og forstå den risiko. Og udvikle indikatorer og statiske metoder, som det er gjort her. Det er ekstremt vigtigt, siger han.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter