05.04.23

Mand angriber brasiliansk daginstitution og dræber fire børn

Jorginho Mello, som er guvernør i staten Santa Carina, har erklæret tre sørgedage efter angrebet.
Ud over de fire dræbte børn er yderligere fire børn sårede angrebet, oplyser AFP. (Arkivfoto).
Ud over de fire dræbte børn er yderligere fire børn sårede angrebet, oplyser AFP. (Arkivfoto).

En 25-årig mand har onsdag dræbt fire børn i en brasiliansk daginstitution med en økselignende genstand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebet skete i den private daginstitution Good Shepherd Center, som ligger i den sydbrasilianske by Blumenau, oplyser AFP.

Fire andre børn er sårede. Efter angrebet overgav manden sig til politiet, lyder det fra de lokale myndigheder.

- Der er ingen større smerte for en familie end at miste et barn eller et barnebarn, endnu større er den smerte, når det sker i en voldshandling mod uskyldige og forsvarsløse børn, skriver den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, ifølge AFP på det sociale medie Twitter.

Guvernøren i staten Santa Carina, hvor institutionen ligger, Jorginho Mello, har erklæret tre sørgedage efter angrebet.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter