Mette Frederiksen (S) garanterer i et interview med Berlingske, at hun ikke er - eller har været - på vej til at forlade dansk politik.
Det siger hun i forbindelse med forsommerens spekulationer om, hvorvidt hun var på vej til at forlade posten som statsminister til fordel for et job som generalsekretær i Nato.
- Nej, jeg var ikke ved at forlade dansk politik. Og det har jeg heller ikke nogen planer om. Det, jeg kan sige, er, at hvis jeg skulle blive spurgt, vil svaret være nej.
Adspurgt om hun også er statsminister og formand for Socialdemokratiet ved næste valg, siger hun "ja" - hvis der fortsat er tillid til hende i regeringen og i partiet.
Kilde: /ritzau/