28.10.23

Mike Pence trækker sig fra præsidentvalgkampen i USA

Pence: Efter mange bønner og overvejelser har jeg besluttet at indstille min præsidentvalgkamp.
USA's tidligere republikanske vicepræsident under Donald Trump, Mike Pence, meddelte lørdag, at han trækker sig fra præsidentvalgkampen. "Efter mange bønner og overvejelser har jeg besluttet at indstille min præsidentvalgkamp fra og med i dag," sagde Pence lørdag sammen med sin kone Karen til deltagerne ved en konference i Las Vegas for den republikanske jødiske koalition.
USA's tidligere republikanske vicepræsident under Donald Trump, Mike Pence, meddelte lørdag, at han trækker sig fra præsidentvalgkampen. "Efter mange bønner og overvejelser har jeg besluttet at indstille min præsidentvalgkamp fra og med i dag," sagde Pence lørdag sammen med sin kone Karen til deltagerne ved en konference i Las Vegas for den republikanske jødiske koalition.

USA's tidligere republikanske vicepræsident under Donald Trump, Mike Pence, meddelte lørdag, at han trækker sig fra præsidentvalgkampen. Det skriver Politico.

– Efter mange bønner og overvejelser har jeg besluttet at indstille min præsidentvalgkamp fra og med i dag, sagde Pence til deltagerne ved en konference i Las Vegas for den republikanske jødiske koalition.

Pence var vicepræsident under Donald Trump.

Han meldte sig i juni formelt ind i opgøret om at blive Republikanernes kandidat ved præsidentvalget næste år. Han har imidlertid ikke haft medvind i meningsmålingerne, hvor det fortsat er Trump, som har en klar føring over sine republikanske udfordrere.

Pence var guvernør i Indiana og medlem af Kongressen, inden han blev vicepræsident.

Han anses for at være tydeligt konservativ - ikke mindst når det gælder værdipolitik.

Han var loyal over for Trump frem til slutfasen af hans præsidentperiode.

Siden valgnederlaget i 2020 har Pence imidlertid forsøgt at distancere sig fra ekspræsidenten. Han har sagt, at Trump opildnede tilhængere til stormløbet mod Kongressen i januar 2021, hvilket bragte ham og hans familie i fare.

Han har dog også forsvaret meget af Trumps politik, men forsøgt at fremstille sig selv som en mere forudsigelig, stabil og konsensussøgende politiker, der er et alternativ til Trump.

Pence har også appelleret meget direkte til evangelisk kristne og besøgt en række af de store i USA.

Reuters

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter