28.09.23

Nyt mediesamarbejde skal skabe dramaserier til skandinaverne

TV 2 Danmark, svenske TV4 og TV 2 Norge er gået sammen om at skabe nye dramaserier efter flere års ønske.
Samarbejdet mellem TV 2 Danmark, svenske TV4 og TV 2 Norge er kommet på benene efter flere års ønske. (Arkivfoto).
Samarbejdet mellem TV 2 Danmark, svenske TV4 og TV 2 Norge er kommet på benene efter flere års ønske. (Arkivfoto).

Et nyt skandinavisk samarbejde mellem TV 2 Danmark, svenske TV4 og TV 2 Norge vil skabe flere dramaserier til skandinaverne.

Målet er at skabe serier, "som taler til en bred målgruppe og har høj fællesskandinavisk samfundsrelevans".

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

- Når vi samler kræfterne, kan vi stå stærkere både kreativt og finansielt, siger Mette Nelund, TV 2's fiktionschef, i meddelelsen.

Samarbejdet mellem de tre kommercielle mediestationer i Danmark, Sverige og Norge er kommet på benene efter flere års ønske om tættere samarbejde.

- Vi deler kultur, historie og politiske brydninger, så der er i høj grad mulighed for at skabe nye interessante og relevante fortællinger, der taler ind i alt det, vi deler, siger Mette Nelund.

Historier og karakterer skal ifølge TV 2 have tilknytning til de tre lande og kan bygge på originale fortællinger, virkelige begivenheder eller være baseret på fiktive forlæg.

- Vores fælles ambition er at styrke skandinavisk fiktion og løfte historier med en stærk skandinavisk kernefortælling, som engagerer bredt og har en tydelig præmis, siger Mette Nelund.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter