En 43-årig tjekkisk paraglider er søndag eftermiddag i kritisk tilstand efter en ulykke.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Ulykken er sket i Hanstholm på en skrænt ved Baunvej.
Af ukendte årsager ramte paraglideren skrænten, hvorfra han ikke kunne komme ved egen hjælp.
Manden blev trukket op af skrænten, og hjerte-lungeredning blev iværksat.
Den forulykkede er blevet fløjet til sygehuset i Aalborg med helikopter.
Kilde: /ritzau/