02.09.23

Partiledere vil boykotte Nobel-uddeling efter invitation til Rusland

En række svenske partiledere vil boykotte prisuddelingen, fordi ambassadører fra Rusland og Belarus er med.
Partiledere fra en række svenske partier - Centern, Vänsterpartiet og Miljöpartiet - har meddelt, at de boykotter dette års uddeling af Nobelpriserne på grund af Nobelstiftelsens beslutning om at invitere ambassadører fra Rusland, Belarus og Iran.
Partiledere fra en række svenske partier - Centern, Vänsterpartiet og Miljöpartiet - har meddelt, at de boykotter dette års uddeling af Nobelpriserne på grund af Nobelstiftelsens beslutning om at invitere ambassadører fra Rusland, Belarus og Iran.

I Sverige bliver Nobelstiftelsen, der står for uddelingen af Nobelpriserne, stærkt kritiseret for at indbyde ambassadørerne for Rusland, Iran og Belarus til dette års prisuddeling.

Partiledere fra en række svenske partier - Centern, Vänsterpartiet og Miljöpartiet - har meddelt, at de boykotter prisuddelingen på grund af Nobelstiftelsens beslutning.

Statsminister Ulf Kristersson fra det konservative Moderaterna har udtrykt undren over Nobelstiftelsens beslutning. Men han har ikke gjort det klart, om han vil deltage i ceremonien eller ej.

I Ukraine skriver udenrigsministeriets talsmand, Oleg Nikolenko, på Facebook, at Nobelstiftelsen bør støtte bestræbelserne på at isolere Rusland og Belarus, mens "millioner af ukrainere lider" på grund af Ruslands invasionskrig.

Han siger, at det russiske regime ikke bliver straffet for dets forbrydelser.

Ambassadørerne fra Rusland og Belarus var ikke inviteret sidste år på grund af invasionen af Ukraine. Belarus er en af Ruslands tætte allierede.

Nobelstiftelsen siger, at de tre lande bør inkluderes, selv om de ikke deler de værdier, som de prestigefyldte priser står for.

- Det er klart, at verden er ved at blive opdelt i flere og flere sfærer, hvor dialog mellem uenige parter bliver begrænset, siger Nobelstiftelsens administrerende direktør, Vidar Helgesen, til BBC.

- For at modvirke den tendens udbreder vi vores invitationer for at fejre og forstå Nobelprisen og vigtigheden af uafhængig videnskab, kultur og fredelige samfund.

Vidar Helgesen står trods kritikken fast på stiftelsens beslutning, skriver Ekot, der er Sveriges Radios nyhedstjeneste.

Han vil over for Ekot ikke kommentere partiledernes udmelding.

- Når vi sender invitationer ud, er vi vant til, at nogle kommer og andre ikke gør, lyder det.

Jimmie Åkesson, der er partileder for Sverigedemokraterna, er også blevet inviteret. Det er første gang, efter at han har været udelukket i flere år.

I marts blev den belarusiske modtager af Nobels fredspris i 2022 idømt ti års fængsel i sit hjemland.

AFP

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter