143 milliarder kroner.

Det er det samlede beløb, som regeringen foreslår, at der investeres i det danske forsvar over de næste ti år.

Regeringens længe ventede forsvarsudspil er tirsdag blevet præsenteret af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og forhandlingerne starter allerede denne uge.

- Vi står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Der er krig i Europa, og vi kan ikke længere tage fred for givet, siger Troels Lund Poulsen på et pressemøde.

- Det er et historisk løft, siger han.

Af de 143 milliarder kroner skal omkring 105 milliarder kroner gå til "nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter".

Udspillet skal bane vejen for, at Danmark senest i 2030 bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed, som er Natos målsætning.

Regeringen går efter at lande et overordnet rammeforlig inden Nato-topmødet i juli.

Derefter skal "konkrete kapaciteter og initiativer" besluttes løbende fra efteråret og frem. Det vil derfor være Jakob Ellemann-Jensen (V), der skal fortsætte forhandlingerne, når han efter sin sygemelding vender tilbage som forsvarsminister 1. august.

Overordnet har regeringen udvalgt "tre centrale indsatsområder", som skal prioriteres i det kommende forsvarsforlig.

Det drejer sig om rigsfællesskabet, nærområdet i Øst og indsatser i verdens brændpunkter.

Ud over milliardbeløbet til det danske forsvar vil regeringen afsætte yderligere 21,9 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine gennem Ukraine-fonden.

7,5 milliarder kroner af dem gives til fonden i år, mens der afsættes 10,4 milliarder kroner næste år og derefter én milliard kroner årligt fra 2025 til 2028.

Det sker "uden modgående finansiering".