Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får særdeles travlt i foråret 2024.

En dommer har nemlig sat startdatoen i en føderal retssag mod Trump til 4. marts 2024. Sagen handler om forsøg på at omstøde valget i 2020.

- Offentligheden har ret til en hurtig og effektiv beslutning i denne sag, siger dommer Tanya Chutkan.

Med startdatoen i marts står retssagen i høj grad til at ramle sammen med Trumps forsøg på at blive Republikanernes nominerede som præsidentkandidat.

Dagen efter er der nemlig Super Tuesday, hvor det største antal delegerede er på spil i de republikanske primærvalg.

Ved primærvalgene og vælgermøder bliver der stat for stat stemt og udpeget delegerede, der skal pege på en kandidat ved et konvent i sommeren 2024.

Trumps advokater ønskede en langt senere startdato - nemlig april 2026, hvilket er lang tid efter præsidentvalget i november 2024. Argumentet lød, at de havde brug for tid til at tygge sig igennem de millioner af sider med bevismateriale, som regeringen har samlet sammen.

Men Chutkan afviser, at de har brug for så lang tid.

- Forsvarets foreslåede start i april 2026 er langt senere, end hvad der er behov for, siger hun.

Flere andre Trump-sager begynder også i foråret.

Trumps retssag i New York om bogføring af en betaling til pornoskuespilleren Stormy Daniels er sat til at begynde 25. marts.

En tredje retssag om ulovlig håndtering af hemmeligstemplede dokumenter er sat til 20. maj. Trump har erklæret sig ikke skyldig i de tre sager.

I en fjerde sag i delstaten Georgia - ligeledes om forsøg på at omstøde valget i 2020 - er der endnu ikke sat en dato, og Trump skal først tage stilling til anklagerne ved et retsmøde 6. september.

Trump regnes trods tiltalerne som sit partis mest sandsynlige bud på en præsidentkandidat.

Trump er i den føderale sag anklaget for fire forhold:

At lave en sammensværgelse med det formål at bedrage USA, at lave en sammensværgelse for at forhindre en officiel proces, hindring af og forsøg på at hindre en officiel proces og at lave en sammensværgelse mod retten til at stemme og at få sin stemme optalt.

Reuters