03.10.23

SAS-aktier bliver værdiløse på grund af afnotering

Aktierne i flyselskabet SAS bliver afnoteret på børsen og mister deres værdi. Det rammer 225.000 aktionærer.
225.000 aktionærer er påvirket af den seneste udtalelse fra SAS, der fortæller, at aktierne i flyselskabet bliver værdiløse.
225.000 aktionærer er påvirket af den seneste udtalelse fra SAS, der fortæller, at aktierne i flyselskabet bliver værdiløse.

Nuværende aktionærer i SAS vil miste deres aktier, eftersom aktierne bliver værdiløse.

Det siger bestyrelsesformand for SAS Carsten Dilling på et pressemøde i Stockholm tirsdag.

Det sker, fordi aktierne vil blive afnoteret - og dermed taget af - børsen i både København, Stockholm og Oslo.

Aktierne bliver "annulleret, indløst og afnoteret", og det er forventningen, at det sker i andet kvartal af 2024, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Carsten Dilling forklarer, at afnoteringen har været et konkret krav fra de nye investorer i SAS.

- Når nye investorer kommer ind med så store beløb, er de mindre glade for at honorere eksisterende aktionærer, siger han til TV 2.

- Derfor har der været et ret konkret krav til afnotering.

SAS-aktien var tirsdag på en rutsjebanetur på børsen i København, men endte dagen med en stigning på 16,1 procent til 21 øre.

Bestyrelsesformanden siger til TV 2, at han er "meget ked af at se handlen i dag".

- Vi har advaret mod, at vi kunne ende her, siger Carsten Dilling.

Afnoteringen vil ifølge TV 2 ramme omkring 255.000 aktionærer.

Den er en del af den rekonstruktion af flyselskabet, som SAS har præsenteret tirsdag.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter