Analyse

06.09.26

Premium

Angrebet på landbruget splitter blå blok

Debatten om kvælstofloven L5 har vist, at splittelsen ikke kun rammer Venstre. Det borgerlige Danmark er spaltet i to. Og selvom loven nu er vedtaget, slutter sagen ikke. Der venter flere indgreb overfor landbruget, retssager og slagsmål om erstatninger. Venstre er fanget i ingenmandsland.

Blå blok er dybt splittet, når det drejer sig om landbrugets udledning af kvælstof. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti stemte imod, mens LA, Konservative og Venstre (minus fem) stemte for.

Splittelsen blev tydelig, da Folketinget tredjebehandlede loven i den forgangne uge. Normalt foregår 3.-behandlinger uden debat. Folketingsmedlemmer trykker bare på knapperne, men i torsdag udviklede det sig til et tre timer langt skænderi, hvor bølgerne gik højt.

Da tredjebehandlingen gik i gang, var Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg den første til at tage ordet. Hun kaldte lovforslaget for en "omgang makværk", der hverken er gennemtænkt eller gennemskueligt, og hun advarede om, at det vil afvikle dansk landbrug og koste store mængder arbejdspladser i landdistrikterne.

“Venstrefløjen er et skridt tættere på at afvikle dansk landbrug. Det her kommer til at få store og alvorlige konsekvenser,” skrev hun på Facebook .

Venstre: 'Ikke nemt'
For Venstre, der var ramt af et internt oprør, måtte ordføreren Marie Bjerre, som selv er opvokset i en lille by på heden og er valgt til Folketinget i Himmerlandskredsen, mobilisere medlidenhed fra de vælgere, hun formentlig skuffer med Venstres opbakning til loven.

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab