Analyse

Et boligmarked i omvendtland: Kan de vilde stigninger blive ved?

Andreas Steno: Nationalbanken spåede for nyligt, at boligpriserne ville stige 9,7 pct. i 2021, men hvordan kan det være, boligpriserne stiger midt i en pandemi? Og skal man forvente, at boligpriserne bare fortsætter himmelflugten? Næppe.
 Foto: Tierra Mallorca, Unsplash
Foto: Tierra Mallorca, Unsplash

Udgivet 08.4.21

Havde du spurgt en hvilken som helst økonom, i dagene efter Mette Frederiksen sendte Danmark i lock-down i marts 2020, om boligpriserne ville være højere eller lavere om et år, så ville svaret med al sandsynlighed have været "lavere". Højere arbejdsløshed, hjemsendte medarbejdere og generelt lavere økonomisk aktivitet vil typisk lede til lavere boligpriser, men sådan skulle det ikke gå denne gang. Boligpriserne er tværtom steget mindst 10 pct. i gennemsnit i løbet af 2020, og festen er blot fortsat i starten af 2021. Så man kan spørge sig selv, om boligmarkedet simpelthen er begyndt at leve i omvendtland?

Det, som de fleste eksperter missede, var formentlig problematikken omkring de lukkede grænser og den manglende mobilitet, som pandemien også har medført. Hvis ikke lejligheden eller sommerhuset var absolut førsteprioritet hos familierne før pandemien, så er den i hvert fald utvivlsomt blevet det i løbet af 2020, hvor vi alle er blevet tvunget til at opholde os langt mere hjemme, end vi er vant til. Dette fænomen har bibragt flere betydningsfulde adfærdseffekter, som også har påvirket boligmarkedet.

Først og fremmest er udbuddet af boliger til salg faldet til meget lave niveauer som et resultat af, at færre mennesker fx skifter geografisk lokation i forbindelse med arbejde, men formentlig også som et resultat af et ønske om at fastholde de kendte rammer under pandemien. Desuden har flere mennesker fået øjnene op for de danske sommerhusområder, der pludselig har fremstået ekstraordinært interessante grundet de ringere muligheder for at holde ferie uden for landets grænser.

Efterspørgslen større end udbuddet

Herudover faldt renterne på de danske realkreditobligationer til nye lavpunkter under krisen, hvilket har medført, at faldende finansieringsomkostninger har givet boligkøberne mere blod på tanden. Fx har det været muligt at finansiere sig selv til 0,5-1 pct. med en 30-årig fast rente, hvilket har givet sikkerhed for lave finansieringsomkostninger mange år frem og formentlig er en forudsætning for, at boligpriserne har kunnet bære en yderligere stigning. 

Efterspørgslen har derfor ganske enkelt været langt større end udbuddet i de seneste tre-fire kvartaler, hvilket i sidste ende har fået prisen på både helårs- og fritidsboliger til at buldre i vejret. 

Spørgsmålet er så, om boligpriserne fortsat vil leve i omvendtland, så priserne faktisk begynder at løje af, i takt med at coronakrisen når sin ende, folk kommer tilbage på arbejde, og grænserne genåbnes. Renterne på verdensmarkedet er begyndt at stige som et resultat af de bedre økonomiske udsigter, hvilket giver en smule finansieringsmæssig modvind for boligmarkedet, mens også perspektiverne for grænseåbninger og fornyet rejseaktivitet synes at lysne i horisonten.

Hvis renterne stiger over sommeren, samtidig med at pandemien når tættere på et endepunkt, vil det derfor være mit bud, at boligpriserne også begynder at løje af. Der er ingen grund til at piske en voldsom stemning op, men man skal ikke regne med, at boligprisfesten varer ved. Og denne gang bliver triggeren for en afmatning af boligmarkedet, at en krise overståes. 

Vi lever i sandhed i omvendtland.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter