Der er Trump og Putin. Alt andet er varm luft og damage control fra europæiske medier og spindoktorer. Faktum er, at Europa blev slagtet i Washington.
Mødet mellem USA's præsident, Volodymyr Zelenskyj og syv europæiske ledere, som ondsindede tunger i de amerikanske medier nu kalder de syv små dværge, blev en opvisning i realpolitik. Som den konservative australske kommentator Piers Akerman skriver i Daily Telegraph: ”På den internationale scene er Trump den eneste vestlige politiker, der gør en forskel”.
Efter Washington bør ingen længere være i tvivl om, at det er Trump der bestemmer, og at han har besluttet, at det er i USA's interesse at udvikle et godt forhold til Vladimir Putins Rusland. Verdens to førende ressourcelande og to af de tre stærkeste atommagter har ingen interesse i at være på krigsfod.
Tværtimod. Sådan ser realiteterne ud anno 2025 set fra Det Hvide Hus - fire og et halvt år efter at Joe Biden i sin indsættelsestale udnævnte Rusland og Kina til USA's og den frie verdens hovedfjender.
Trumps diplomatiske kursskifte
Der er selvfølgelig den ideologiske dimension. Men set fra MAGA-land har USA's økonomi mere til fælles med Ruslands markedsøkonomi end med det overregulerede EU. I et langsigtet strategisk perspektiv er det set fra Trump-administrationens side en udfordring for USA, hvis et fjendtligt Rusland pumper uendelige mængder af billig olie og gas ind i Kina.
For åbent tæppe gennemførte Donald Trump et diplomatisk kursskifte, som langsomt vil sive ned gennem de europæiske regeringskontorer, uden at nogen i dag kan overskue konsekvenserne.
Europa blev driblet ud af ligningen om Ukraine. Ukraines fremtid dikteres af Donald Trump og Vladimir Putin med Volodymyr Zelenskyj på sidelinjen.
Ingen rød løber til Europa
Tre momenter afslørede Europas fald.
Modtagelsen af de europæiske ledere var protokolmæssigt på frysepunktet. Mens Putin fik rullet den røde løber ud i Alaska og Zelenskyj personligt blev modtaget af Donald Trump, havde Det Hvide Hus ikke engang fundet en person med en vis politisk pondus til at tage imod de europæiske toppolitikere Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Friedrich Merz, Keir Starmer, Mark Rutte, Giorgia Meloni og Alexander Stubb. Der stod en talskvinde fra Trumps pressekorps.
Under den indledende præsentation ledte Trump efter den finske præsident og lod et overbærende skuldertræk og et skævt smil markere, at her midt i tidens største globale krise havde Europa sendt en ukendt nobody til Washington.
Det andet moment var et spørgsmål fra en ukendt pressemand til Zelenskyj. Helt tydeligt plantet med sigte på den amerikanske offentlighed. ”Hvordan med Ukraine og valg”? Et følsomt emne som især Rusland har brugt og misbrugt. Men som også står på dagsordenen i USA, hvor fortællingen om Ukraine som forsvar for de demokratiske værdier slet ikke står så krystalklart som i Europa.
Valg eller ikke valg under en krig
”Vi er åbne overfor et valg”, sagde Zelenskyj men tilføjede: ”Vi kan ikke have valg i en krigssituation”.
Donald Trump fulgte omgående op med en reference til næste præsidentvalg: ”Så du siger, at man ikke kan have valg under en krig. Så du mener, at om tre og et halvt år fra nu, så kan vi ikke have valg, hvis vi er i krig”?
”No, no”, lød det fra en perpleks Zelenskyj. Men skaden var sket. For åbent tæppe fik Trump fortalt de amerikanske vælgere, at Ukraines demokratiske fundament er et europæisk fata morgana. Og at Trump ikke accepterer præmissen for, at Zelenskyj stadig sidder som præsident længe efter udløbet af hans valgperiode.
Men den helt afgørende knockout var Trumps blanke afvisning af en våbenhvile. Kravet om en våbenhvile var det væsentligste budskab fra den europæiske delegation. Fremført på det åbne møde af blandt andre Merz og Macron.
Trump skar igennem. Der bliver ingen våbenhvile. Trump gentog at han har ”afsluttet seks krige” uden først at gennemføre en våbenhvile. I don’t do any ceasefires, som han sagde, og som dagen skred frem blev Europas hoveddagsorden hældt ned af brættet og er ikke længere i spil. Fremtiden handler kun om en fredsaftale.
Har Trump standset seks krige?
At Trump skulle have standset seks krige udfordres selvfølgelig af venstrefløjens medier, som enten siger, at konflikterne ikke er endelig bilagt, eller at USA ikke for alvor var involveret.
Det drejer sig om Israel vs Iran – Congo vs Rwanda – Cambodja vs Thailand – Indien vs Pakistan – Serbien vs Kosovo – Egypten vs Etiopien.
Det står enhver frit at fortolke Trumps udlægning. Men realiteterne er, at en våbenhvile i Ukraine ikke er på dagsordenen, uanset hvad der bliver sagt i Bruxelles.
Derimod lovede Trump en opmærksomt lyttende Zelenskyj, at en fredsaftale vil indeholde amerikanske sikkerhedsgarantier for Ukraine. New York Times mener at Ukraine ikke vil acceptere politiske garantier, men mødet i Washington viste, at Ukraine ikke har noget valg. De store drenge er rykket ind på banen. Trump og Putin afgør, hvad der kommer til at ske.
Europa er driblet helt ud bag baglinjen. Det samme er for så vidt NATO. Nogle mener at have hørt, at Trump skulle være parat til at sende amerikanske soldater til Ukraine. Det kommer ikke til at ske, forsikrede han den amerikanske befolkning i flere interviews dagen derpå. “No boots on the ground”, som det hedder på amerikansk.
Ingen NATO-soldater til Ukraine
Der kommer heller ingen europæiske soldater fra russisk-fjendtlige lande til Ukraine i forbindelse med en fredsaftale.
Trump konstaterede, at det er helt naturligt, at Rusland ikke kan have fjendtlige soldater stående på den anden side af grænsen.
I hans billede er Ukraine ”en bufferstat” og med et spark i skridtet til sin forgænger konstaterede Donald Trump, at ”det fungerede godt indtil Biden blev involveret”.
Det sandsynlige scenarie er en fredsstyrke af den type, FN sender rundt i verden. Det vil sige med neutrale soldater og observatører. Altså en styrke, der ikke har rødder i EU eller NATO.
Trump lægger op til et møde mellem Putin og Zelenskyj indenfor de kommende to uger. Med eller uden amerikansk deltagelse. Men noterede afslutningsvis, at ingenting er sikkert.
Kun ligger det fast, at Europa er ude af ligningen som andet end passager på bagperronen. Zelenskyj må sluge nogle territoriale kameler, men får både sikkerheds garantier og en økonomisk guldåre direkte til Wall Street.
Zelenskyjs kropssprog viste, at han er helt klar over, at hans og Ukraines skæbne nu defineres af USA og Donald Trump. Men fik samtidig med sig hjem en klar opfattelse af, at USA rent faktisk vil Ukraine det bedste og på alle måder vil beskytte og hjælpe et nyt – og mindre – Ukraine.
