Den første meningsmåling efter sommerferien kom fra Voxmeter i mandags. Den bekræftede en udvikling, der har stået på i snart lang tid.
Dansk Folkeparti vinder større og større opbakning og ville ifølge målingen blive det klart største parti i den borgerlige opposition og det næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokratiet, hvis der var valg i morgen.
Hvis den udvikling fortsætter i de kommende måneder, vil det være helt naturligt at se Morten Messerschmidt som leder af oppositionen og som hovedmodstander for Socialdemokratiet i kampen om statsministerposten.
I dag var der debat i Folketinget om udlændingepolitik. Den var da også blevet indkaldt på initiativ af Morten Messerschmidt, og han var også den skarpeste kritiker af regeringen ikke mindst i retorikken i løbet af de to og en halv time, debatten varede.
Ubehag hos ministrene
Og det var tydeligt, at de tre socialdemokratiske ministre, der stod for skud i Folketingssalen i dag, havde det ubehageligt, når de blev udsat for Morten Messerschmidts bidende bemærkninger. På den måde levede han op til forventningerne til en leder af oppositionen.
De socialdemokratiske ministres ubehag hænger utvivlsomt også sammen med, at Dansk Folkeparti tidligere har vist, at partiet er i stand til at trække vælgere over midten fra Socialdemokratiet og dermed fraviste de røde det flertal, som garanterer en socialdemokrat retten til Statsministeriet. Det skete senest ved valget i 2015.
Den appel til de blå socialdemokrater havde både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, og vælgeranalyser viser, at Morten Messerschmidt kan noget af det samme – blot endnu ikke i samme omfang, som hans forgængere.
Men som Morten Messerschmidt selv siger det: ’Jeg arbejder på sagen’. Igen ifølge den seneste meningsmåling er opgaven overkommelig. Den rød/lilla blok står i målingen til 53 procent og den blå opposition til 47%. Det er altså blot 3% af vælgerne, som Morten Messerschmidt skal overtale, før flertallet skifter. Det kan godt give en strategisk konsulent i Socialdemokratiet søvnløse nætter.
Kræver samarbejde og opbakning
At arbejde på sagen indeholder dog noget mere end at fortsætte fremgangen i meningsmålingerne ved at bashe Socialdemokratiet. For at blive leder af oppositionen, skal de andre borgerlige partiers ledere acceptere, at vægten i den borgerlige opposition er skiftet, og Morten Messerschmidt skal vise, at han kan samarbejde med de andre og kan udvikle borgerlig politik, som de andre borgerlige kan se sig selv i.
Der er lang vej endnu. Dansk Folkeparti har ikke tradition for gennemarbejdede politikforslag. Og det var også gældende for de forslag, som partiet lagde frem i mandags i forbindelse med sommergruppemødet, der blev afholdt på Hjerting Strandhotel lidt nord for Esbjerg.
Slagnummeret var en midlertidig 0-moms på alle fødevarer, indtil statens IT-systemer kan håndtere differentieret moms. Det koster tæt på 30 milliarder kroner i tabte indtægter for staten. Forslaget er godt til at udstille regeringens smøleri og dårlige undskyldninger, men finansieringen - et diffust stop for udlændinges adgang til offentlig service - er så urealistisk, at ingen af de andre borgerlige partier ville kunne bakke op.
De andre borgerlige partier måtte bruge dagen på at gå i flyverskjul for ikke i medierne at skulle tvinges til at undsige en alliancepartner i den borgerlige lejr. Med den slags ’revolver-skud-fra-hoften-forslag’ bliver man ikke en respekteret leder i det borgerlige Danmark.
Desværre har det oftere været reglen end undtagelsen, at DF på den måde har lagt sig så langt ud – eller foran – at de andre borgerlige ikke har kunne følge trop og bakke op. En leder skal naturligvis vise retning ved at gå forrest, men hvis lederen spurter for langt i forvejen, er der længere nogen at være leder for.
Det er noget, man bør tænke grundigt over i DF og finde en strategi for, hvis lederpositionen skal blive en reel udfordring for den mangeårige socialdemokratiske dominans i dansk politik-
Fordomme og et forældet billede af dansk politik
Når man før valget spurgt borgerlige politikere om Morten Messerschmidt kunne blive leder af blå blok, blev man mødt med hovedrysten og overbærende smil. Fantasien rakte ikke så langt, og vanetænkningen placerede DF om ikke udenfor, så på kanten af det gode selskab. ’Det kommer aldrig til at ske’, var det mest almindelige svar.
Når man stiller spørgsmålet her efter valget til de samme politikere, får man stadig nogenlunde samme svar, selvom øjnene i hovederne på venstrefolk, konservative og LA’ere flakker en anelse, når de tvinger sig selv til at tænke tanken. For ’Det kommer aldrig til at ske’ kan ikke længere være det kategoriske svar, men måske nok ønsketænkning.
For i Venstre og Konservative er opfattelsen stadigvæk, at netop deres to partier er aksen i det borgerlige Danmark og DF, DD og LA drabanter i mere eller mindre fjerne kredsløb. Selvopfattelsen hos de to ’gamle’ er intakt, men i stigende grad mindre og mindre forbundet til den logik, der ligger i vælgernes præferencer.
I medierne er det endnu mere udtalt. Mainstreammediers journalister og kommentatorer har mere end svært ved at forlige sig med tanken om Morten Messerschmidt som leder af oppositionen. Den indbyggede bias slår igennem og fastholder fordomme og det samme forældede billede af dansk politik. Det skal man som vælger og borger være opmærksom på, når man ser TV og læser nyheder.
I de kommende måneder vil vi få svar på, om tidevandet er vendt og ny leder af det borgerlige Danmark er kommet til.
Du kan køre Lars Kaaber og Andreas Karker tale mere om emnet i dagens udgave af den politiske podcast på Kontrast: Kan Morten Messerschmidt lede oppositionen?
