
”Det, jeg lægger vægt på her, er eksistensen af alternativer til det liberale demokrati. Der er mange alternative. For eksempel er der socialdemokrati, der kristendemokrati, der er kommunisme og så videre. I Ungarn vil vi bare gerne leve i et kristent demokrati. Pointen er denne: Der er ikke kun én vej. Der er ikke kun én fortolkning af Europas fremtid. Og vi vil gerne gå forrest i denne henseende.”
Ordene kommer fra Zoltán Kovács og genfindes i journalist Lasse Skytts modige og indsigtsfulde bog Orbanland, der bærer den ildevarslende undertitel Hvad kan vi lære af Viktor Orbáns Ungarn.