Store bededag var jeg tvunget ud efter en flaske hvidvin, køkkenrulle og en agurk. Det lyder betydeligt frækkere, end det var – det var blot ting, vi akut manglede i husholdningen. Som bekendt har de fleste butikker lukket denne dag, men heldigvis havde Netto for enden af gågaden i Aarhus åbent – så afsted med mig!
Normalt vil gågaden mindre end tre uger før en afstemning være fuldstændig sovset ind i valgplakater. Det var ikke tilfældet denne store bededag. Faktisk fik jeg indtryk af, at især regeringen ikke for alvor har gidet involvere sig i valgkampen.
Bevares, der var valgplakater, men hvis du forestiller dig et normalt folketingsvalg som et brusebad, var indsatsen her som en klatvask: nødtørftig. Det gjorde det til gengæld langt mere overskueligt at vurdere og sammenligne de ophængte valgplakter, hvilket jeg – som reklame- og kommunikationsmand – nu vil gøre her.
EUROPÆISK UNGDOM/EUROPANÆVNET: Fucking nuttet! (Karakter: 3/6)
Først det positive: Tydeligt budskab på en plakat, der skiller sig ud. Og frisk valg af den cirkusagtige font. De håndtegnede illustrationer har et lettere naivistisk udtryk, og det eneste, jeg savner, er en tegning af en enhjørning i redningsvest, der krammer en græker. For vi bliver nemlig lovet både sammenhold, indflydelse og sikkerhed ved et JA.
Udtrykket vil formentlig især appellere til et yngre segment på venstrefløjen. Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at en pensioneret bankdirektør fra Risskov vil være til fals for denne plakat. Men pyt, for han tilhører næppe målgruppen, eftersom en af afsenderne er Europæisk Ungdom. Hvilket understreges af det studentikose #FuckForsvarsforbeholdet nederst på plakaten. Jeg synes, det er lidt nuttet.
Men typografisk er plakaten jammerlig. Den heftige spatiering mellem bogstaverne i “S T E M J A” er tydeligvis foretaget af nødvendighed, så der kommer mere fylde i bredden, og generelt er der flere steder småsjusket med designet. Ingen i målgruppen vil dog bemærke dette, så alt i alt en plakat, der gør jobbet.
VENSTRE: Forudsigeligt, men okay professionelt. (4/6)
Klassisk valgplakat, som man ikke kan blive stødt af – eller overrasket over. Der er et tydeligt budskab, man ikke kan tage fejl af, og der loves ikke mere, end der kan holdes: ”Mere frihed. Flere muligheder”. Så er der ikke sagt for meget.
Den får på alle nationale tangenter med både ”DANMARK” i overskriften og Dannebrog som stor visual. Det giver god mening, eftersom vi stemmer om vores position som lilleputnation i en større europæisk sammenhæng: Venstre passer på Danmark mod omverdenen.
Der er tydelig identifikation af afsenderen – med både stort logo og den visuelle stil, der ellers kendetegner Venstre. Dog er jeg skuffet over ikke at se et gammelt billede af Jakob Ellemann-Jensen i uniform fra hans tid i forsvaret. Det er dog næppe helt tilfældigt.
Skulle resultatet ende med et NEJ, er det knap så fedt for statsministerkandidat Ellemann, hvis hans ansigt dagen efter står som skamstøtte for nederlaget på alle Venstres valgplakater, indtil baglandet får hevet plakaterne ned igen. En professionel valgplakat, der gør det, den skal.
DANSK FOLKEPARTI: Men hvor er hunden? (4/6)
Jeg var tæt på at besvime, da jeg så, at Dansk Folkepartis valgplakat var klinisk renset for golden retrievere. Men faktisk er det en ganske fin valgplakat, der formentlig går lige i hjertet på den klassiske, EU-skeptiske DF-vælger med et tydeligt budskab: NEJ! Der er kun et lille Dannebrog til stede, og der er overraskende nok skruet gevaldigt ned for nationalromantikken.
Valgplakaten er nærmest helt stilig – noget, vi ikke er forvænt med fra DF. Okay, man har som grafisk element i baggrunden ganske vist brugt noget, der ligner en Rorschach-test, som ingen kan se hvad forestiller. Men hvad gør det, så længe det ingen skade gør.
Til gengæld er det mig en gåde, hvorfor man har valgt at skrive fire linjers tekst i samme størrelse som den nederste linje, man forsøger at læse til en synsprøve hos optikeren. Ingen uden en malermesterstige har en jordisk chance for at tyde, hvad der står. Jeg har ikke engang selv læst den, for det gider jeg simpelthen ikke. Men ellers en god valgplakat.
SOCIALISTISK FOLKEPARTI: Noget med Dyhr! (5/6)
SF har lavet to valgplakater, hvoraf varianten med Pia Olsen Dyhr er den bedste af de plakater, jeg så på den aarhusianske gågade. Umiddelbart ville jeg nok have skudt på, at SF’s ræsonnement for et ja ville have været ”fordi Mette siger det”, men til min store forundring er det i stedet sammenhold: ”Sammen er vi stærkere”. Hvilket på sin vis også giver god mening, når man er folkesocialist.
Grunden til, at plakaten fungerer så godt, er blandt andet, at der ikke fedtspilles. Pia Olsen Dyhr går all in med sin egen person og det umisforståelige budskab: JA. Al den troværdighed, der forbindes med partiformanden, bliver kastet ind i kampen. SF mener det for reals. En typografisk og kompositorisk enkel valgplakat, så selv en venstreorienteret forstår budskabet.
Onde tunger vil måske snarere sige, den er kedelig. Men hellere være en kedelig vinder end et kreativt, flamboyant festfyrværkeri af en valgtaber. Den plakat går rent ind.
ENHEDSLISTEN: Fra en anden dimension. (4/6)
Enhedslisten har også lavet forskellige udgaver. De fungerer begge – med enkelte variationer – ganske godt. EL’s visuelle identitetsmarkører med stram og lettere larmende typografi er til stede, så ingen er i tvivl om afsenderen.
Men det kan godt undre mig, hvorfor i alverden partiet følte behov for de to uddybende linjer på den ene plakat: ”Afskaffes forbeholdet, skal Danmark betale til EU’s militære dimension.” Altså, kun meget få personer uden arbejde, venner og familie vil spendere dyrebar tid på at læse det med småt på en valgplakat.
Og hvad fanden betyder det egentlig? Findes der overhovedet tvivlere, der bliver overtalt til et NEJ, hvis blot ”Danmark betaler til EU’s militære dimension”? Og kan EL overhovedet bestemme det? Hvad er ”EU’s militære dimension”? Spørgsmålene hober sig op. Men ellers fine valgplakater.
RADIKALE VENSTRE: Chatten om den varme grød. (2/6)
Egentlig har Radikale Venstre lavet nogle enkle og visuelt flotte valgplakater. Faktisk troede jeg først, at der var tale om en brandingkampagne for en ungdomsklub for 13-årige piger, der på ugentlig basis gerne vil mødes og snakke om K-pop og sommerens modefarver. Men så genkendte jeg Radikale Venstres pink farve, og da jeg genlæste budskaberne, var jeg slet ikke i tvivl længere.
Valgplakater fungerer nu engang bedst, hvis budskabet står 100% skarpt. ”TÆNK NYT” – Jesus Kristus, jeg har ikke tilmeldt mig et selvudviklingskursus, der kan udvide mit personlige potentiale. Som vælger er jeg faktisk bare interesseret i at vide, hvad de radikale anbefaler. Hov, vent … med småt står der, at man faktisk kan chatte med partiet, hvis man er i tvivl!
Men hvad med, at I i stedet brugte valgplakaterne til at fortælle, hvad I mener, frem for at jeg skal tvinges ud i en online-dialog med en eller anden sekretariatspraktikant, der har trukket nitten til partiets mandagsmøde, hvor ugens arbejdsopgaver blev uddelegeret. Typisk radikal valgplakat.
FRIE GRØNNE: Vi Taler Med Store Bogstaver. (0/6)
Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige her. Tilsyneladende har Frie Grønne valgt at designe deres valgplakater i Outlook. Jeg har set returlabels fra Amazon, der var flottere layoutet. Men eftersom der åbenbart er sparet en grafisk designer, har partiet til gengæld haft råd til to plakatvarianter. Heldigvis har de på begge plakater anvendt stort begyndelsesbogstav på alle ord. Det bekræfter mig nemlig i, at det ikke var en fejl, men at den ansvarlige åbenbart har haft iltmangel under designprocessen.
