Politikerne har ødelagt fundamentet under forsvaret. Selvom de nu sammen med DJØF’erne i forsvarsministeriet påstår, at forsvaret kan renoveres for de afsatte penge, så er den uhyggelige sandhed, at der ingenting er tilbage at renovere på.
Marianne Wagner: De EU-begejstrede politikere accepterer aldrig rigtigt et nej. Det gør det ekstra vigtigt at slå fast, hvilken enorm indflydelse EU har på Danmark – nu også på forsvarsområdet.
Stefan Agger: Den danske stat lever ikke op til sin opgave om at sikre 'fred, tryghed og folkets almene vel', hverken i forhold til forsvar, ejendomsret eller natur.
Regeringen vil have kvinder til at aftjene værnepligt og potentielt blive tvunget i krig. Emilie Jäger har talt med udlandsredaktør Anna Libak og forkvinden for Dansk Kvindesamfund. De er skeptiske.
Med retssager, interne kriser og valget bag sig vil Morten Messerschmidt forene det folkelige og det intellektuelle i landets ifølge ham eneste konservative parti.
Mikkel Andersson: Der er tale om skamløs forsvarspolitisk uansvarlighed, når regeringen forsøger at sælge Store Bededag som et vigtigt offer for nationens sikkerhed.
Stefan Agger: Verden er blevet et mere farligt og et mere uforudsigeligt sted, og i sådan en verden er man oftere nødt til at tage de allierede vi kan få, frem for dem vi kan drømme om.
Hvad går alt det med Lars Findsen og Forsvarets Efterretningstjeneste egentlig ud på? I to omgange forklarer Mikkel Andersson FE-sagen og besvarer alle de spørgsmål, du ikke turde stille.
Nicolai Svejgaard Poulsen: Tror du, at verden snart falder til ro igen, bliver du nok skuffet over 2020’erne. Eksperter som Peter Zeihan og Peter Turchin tegner et billede af en dramatisk udvikling i nær fremtid, og der lader desværre til at være kvalificeret grundlag for de dystre udsigter.
Stefan Agger: Det er både legitimt og hensigtsmæssigt at investere i de våben, som sikrer et stærkt og forsvarsdygtigt Vesten. Men det har pensionsselskaber med flere desværre haft svært ved at acceptere, så lad os andre hjælpe den vigtige erkendelse på vej.
Var det kun sympati med Ukraine, der sikrede det klare ja denne onsdag, og hvad betyder det for fremtiden? Morten Okkels gør status over danskere, politikere og Europa, efter det første danske EU-forbehold blev elimineret med et brag.
Kontrast mener: Med et ja i dag vil Danmark melde sig ind i en klub domineret af de lande, der mest skamfuldt har svigtet Ukraine, og som stærke kræfter vil gøre til et alternativ til NATO. Et ja er også generelt et budskab om, at Danmark ønsker mere EU.
Kontrast har mødt professor emeritus, tidligere sikkerhedsrådgiver Gwythian Prins, som advarer danskerne mod at gå i en fælde ved afstemningen 1. juni. EU vil ikke tilpasse sig befolkningerne, men vil forvente, at befolkningen tilpasser sig EU, mener Prins.
Kun NATO kan garantere Europas sikkerhed, EU’s militære samarbejde sætter skel mellem NATO-landene, og derfor bør I stemme nej 1. juni. Det sagde Geoffrey Van Orden, den tidligere leder af de konservative briter i Europa-Parlamentet, under sit besøg i Danmark.
Emilie Jäger: Hvis du absolut vil lytte til de unge, så lyt til mig og stem nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet onsdag 1. juni. Afstemningen er skamløst udskrevet, den har ikke noget med Ukraine og Rusland at gøre, og de unge kan altid få lov at stemme for mere EU en anden gang.
David Munk-Bogballe: Den væsentligste EU-debat handler om EU-samarbejdets grundlæggende form og retning. Det rejser alvorlige betænkeligheder, og det er svært at finde grundlag for en tro på, at EU ønsker og evner at ændre kurs, skriver nyeste skribent på Kontrast.
Lige nu betyder det ikke alverden at afskafe forbeholdet. Men det kommer det til i de kommende årtier, når og hvis EU’s forsvarspolitik går over til flertalsbeslutninger, og det er fjollet at tro på, at Folketinget vil bruge sin principielle ret til at stå imod. Det siger økonom Torben Mark Pedersen her i interviewet.
Ud over at miste suverænitet risikerer Danmark at udsende soldater uden ordentligt tilsyn med menneskerettigheder, hvis forbeholdet bliver afskaffet. Det siger Susanna Dyre-Greensite fra Folkebevægelsen mod EU, som også ærgrer sig over vigende EU-modstand til venstre.
Det er en farlig omgang med Danmarks interesser at bilde sig ind, at EU garanterer vores sikkerhed, siger ekspert i international politik Karsten Skjalm. Stem nej 1. juni, og vær med til at holde Danmark på behørig afstand af fransk storhedsvanvid, lyder et af flere argumenter fra ham.
Stefan Agger: Frygten for, at EU‘s forsvarssamarbejde bliver overnationalt, er urealistisk. Derimod har Danmark brug for allierede til både forsvar og våbenindkøb i en verden, hvor USA uundgåeligt bliver stadig mindre optaget af Europa, og det kan EU‘s forsvarssamarbejde levere.
Også blandt ansatte i forsvaret kan man finde skepsis ved at afskaffe EU-forbeholdet. Premierløjtnant og linjeofficer i Hæren Jesper Holm Frederiksen mener personligt, at dansk deltagelse i EU-missioner vil nedprioritere andre vigtige militære formål, som forsvaret allerede døjer med at løse.
Chris Hvidberg anmelder de plakater, som han ser på sin vej gennem Aarhus, på baggrund af sin egen erfaring som reklamemand. Materialet spænder fra det poppede og ungdommelige til det personlige og patriotiske. De fleste er godkendt, men særligt en enkelt falder fuldstændig igennem, mener han.
De EU-positive borgerlige partier er ikke bekymrede over udmeldinger fra de supereuropæiske føderalister som Guy Verhofstadt forud for den danske EU-afstemning. Både V, K og LA er klar til noget mere EU, siger partierne til Kontrast.
Hvad har EU med forsvaret af Ukraine at gøre? Skal Danmark ikke være med i EU-indsatser, der forhindrer flygtningestrømme fra Afrika? To af Folketingets mest markante henholdsvis EU-tilhængere og modstandere giver deres bud i en intens debat.
Chefredaktørens Blok: Stemmer danskerne ja 1. juni, belønner de en lumpen opportunisme og giver medvind til et tvivlsomt EU-alternativ til NATO. Det vil være baseret på lande, som har vist sig ude af stand til krisehåndtering og næppe vil varetage Danmarks interesser.
Forsvaret har tabt en kernekompetence og lider under et management-regime. Pensioneret brigadegeneral, militærhistoriker med mere Michael Hesselholt Clemmesen fælder en hård dom over tilstanden af landets forsvar her i Interviewet på Kontrast.
Der er væsentlig risiko for, at Rusland vil angribe Ukraine, advarer USA, Nato og Ukraine selv. Men hvorfor skulle Rusland gøre det, og hvem kunne ellers have en interesse i at udløse sådan en konflikt? Ota Tiefenböck analyserer situationen.
USA har været Vestens leder, siden præsident Truman tog rollen som beskytter af verdens demokratier. Men den kommende præsident Biden står over for en række sikkerhedspolitiske udfordringer.
Aein Amripour: En hel serie af ydmygende træk har pillet vigtige brikker af skakbrættet og efterladt iranerne desperate. Desperationen spås at føre til voldsomme reaktioner, men det kommer næppe til at ske. Til gengæld bliver det Bidens nye hovedpine.
Faren ved relativt rige samfund er, at befolkningerne gradvist føler et større og mere globalt ansvar. Den følelse har dog en skadelig effekt, når staten bliver aktivistisk i sin udenrigspolitik og pludselig ønsker at blande sig i andre staters interne forhold, mener David B. Karsbøl.
