Hjemme i min familie er jeg tit den eneste, der har lyst til champagne, og så kunne det jo være rigtig dejligt, om den kunne holde et par dage med en champagnestopper på. Men virker de?
Ja, det gør de faktisk, og nogle af dem bedre end andre! Læs med her, hvilke der kan holde på boblerne, så den er OK at drikke i dagene efter.
Alle seks propper er testet på flasker, der var taget to glas fra. Vi ser på, om der er lyd, når flasken åbnes. Og er der den rette brusen og smag i munden?
Så har jeg også testet limousineudgaven af en champagnestopper. Den kommer nederst, for det er nok lidt snyd at tage den med i denne test.
Point Virgule: 2 stjerner (ud af 6 stjerner)
Efter 1 døgn: Fesen lille lyd, da der hældes. Og en flad smag.
Efter 2 døgn: Vild lyd ved proppens åbning og ved skænkning. Men endnu mere flad i smagen.
Købes hos hjem.dk, 49 kr.
Point Virgule Guld/Sort: 5 stjerner
Efter 1 døgn: God lyd, da proppen tages af. Fine bobler i munden, ikke mange er dampet af.
Efter 2 døgn: Proppen sprang af, da jeg åbnede den. Flot lyd af brus, da jeg skænkede. OK bobler i munden.
Købes hos hjem.dk, 69 kr.
Stelton: 3 stjerner
Efter 1 døgn: Ingen lyd, da proppen åbnes, og mens der skænkes i glas. Men faktisk OK med bobler i munden og smag.
Efter 2 døgn: Ingen lyd, hverken fra prop eller skænkning. Smagen er flad.
Købes hos hjem.dk, 149,95 kr.
Laguiole: 1 stjerne
Efter 1 døgn: Proppen var sprunget af, da jeg tog fat i flasken en dag efter. Den har ikke kunnet holde til trykket fra champagnens bobler.
Efter 2 døgn: Også her var proppen sprunget af, trods der ikke kan have været mange bobler tilbage efter en dag uden prop på.
Den får kun en stjerne, fordi den er flot og kan bruges som prop til stillevin. Men ikke til champagne.
Købes hos KunDetBedste.dk, 189 kr.
Champagne Stopper: 4 stjerner
Efter 1 døgn: Masser af brusende lyd. Fine bobler i smagen.
Efter 2 døgn: Igen lyd fra boblerne, da den hældes. OK med bobler i smagen.
Købes hos WineAndBarrels.com, 79 kr.
Vacuvin: 6 stjerner
Prop med indbygget hældetud. Ikke en køn prop.
Efter 1 døgn: Lidt lyd på, da proppen åbnes. Fin med bobler i smagen.
Efter 2 døgn: Lyd fra proppen, da den åbnes. Og boblende lyd, mens den skænkes på glas. Også fine bobler i smagen her efter to døgn. Bravo!
Købes hos SuperVin.dk, 149 kr.
Bonusanmeldelse: Coravin Sparkling: 6 stjerner (med pil op!)
Coravin Sparkling kan ikke rigtig sammenlignes med andre champagnestoppere, for det er ikke bare en prop, men et meget avanceret system. Ikke desto mindre er champagnen bare perfekt efter åbning.
Coravin er et system, hvor du kan skænke stillevin (vin uden bobler) uden at åbne flasken, og hvor iltningen ikke går i gang, men stadigvæk kan ligge i flere år derefter. Det er lidt anderledes med Coravin Sparkling.
Du åbner din champagne, som du plejer at gøre. Skænker de glas, der skal nydes. Og så sætter du den medfølgende prop på, og Coravin Sparkling suger ilten ud af flasken.
Derefter kan den holde op til fire uger, lover Coravin. Jeg har testet den over fem dage, hvor jeg har skænket et glas hver dag, og det sidste glas smagte stadigvæk som det første. Med masser af bobler.
Købes hos coravin.dk, 3.499 kr.